Læger frygter, at danskere i yderområder får dårligere behandling, hvis sundhedshuse også kan indlægge folk og lave mindre operationer.
Regeringens planer om at lave små sundheds- og akuthuse i yderområder, hvor patienter også kan indlægges eller få mindre operationer, er en lunken mellemvare. Sådan lyder det fra Lægeforeningen.
Lægerne er tilhængere af at lade læger bo sammen med andre sundhedspersoner i sundhedshuse, men det må ikke føre til en andenrangsbehandling af patienterne i yderområderne, advarer lægerne.
- Enten har en patient behov for at komme på sygehuset, eller også har han ikke. Den løsning, som regeringen og Dansk Folkeparti her lægger op til, er en lunken mellemvare, som ikke vil kunne tilbyde patienterne den samme kvalitet som på et rigtigt sygehus, siger formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.
I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, hvordan sundheden sikres i yderområderne, når de nye supersygehuse står klar, lægger man blandt andet op til, at regionerne kan etablere regionale sengeafdelinger til kroniske patienter.
"... ligesom regionen i sundheds- og akuthuset kan placere visse, ambulante tilbud samt planlagte mindre kirurgiske indgreb", står der i aftalen.
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen siger:
- Det er et vildspor at oprette sengepladser og planlægge kirurgiske indgreb i disse huse. Borgerne i de tyndtbefolkede områder har samme ret til den mest avancerede behandling som alle andre. Den model, der nu er præsenteret, betyder, at deres symptomer ikke vil blive vurderet af de trænede speciallæger, som andres bliver. Det er at gøre forskel på borgerne.
Han understreger, at Lægeforeningen er tilhænger af, at der er brug for en særlig indsats for at sikre tryghed ved akutberedskabet i de tyndt befolkede egne.
- Undersøgelser og behandling, som kan foregå i patientens nærområde, skal ske der. Men det må ikke gå ud over kvaliteten, og det kommer det desværre til, hvis man vil lave en slags mini-sygehuse, siger han.
/ritzau/