Det er formentlig en de vigtigste årsager til, at patienter ikke altid bliver orienteret , siger læge.
Hver eneste dag må læger på landets sygehuse træffe beslutning om, at man ikke vil genoplive patienter efter et hjertestop eller ikke vil tilbyde patienten intensiv behandling.
Men for nogle læger kan det være svært at fortælle til patienten, at der ikke er mere at gøre. Det er formentlig en de vigtigste årsager til, at patienter ikke altid bliver orienteret om beslutningen.
Det siger overlæge Hans Henrik Bülow, der har været med til at udarbejde en vejledning om etik i forbindelse med ophør af livsforlængende behandling for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
- Det er rigtig svært de første gange, man skal fortælle et menneske, at man ikke kan hjælpe ham hele vejen igennem. Derfor undgår nogle læger samtalen - måske også af misforstået hensyn til patienten, fordi man ikke tror, de kan klare beskeden, siger Hans Henrik Bülow.
Derfor er han heller ikke overrasket over, at loven ikke altid bliver overholdt på alle landets sygehuse, selvom problematikken har været kendt i flere år. Men det viser, at Lægeforeningen og regionerne i samarbejde må gøre mere opmærksom på, at loven skal holdes.
Hans Henrik Bülow understreger, at patienterne ifølge loven har ret til at blive informeret, og at det også sker på Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Hospital, hvor han selv arbejder.
Igennem sine 20 år som læge har Hans Henrik Bülow selv gennemført omkring 500 af de svære samtaler med patienter.
Men for nogle især ældre læger er det svært at skulle omstille sig fra at redde liv til pludseligt kun at kunne holde patienten i hånden den sidste tid. I modsætning til de yngre læger, har de ældre kolleger nemlig aldrig modtaget træning i den svære samtale, siger Hans Henrik Bülow.
Regionerne vil nu i samarbejde med Lægeforeningen undersøge, om der skal indføres kurser for lægerne, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).
/ritzau/