Annonce
Indland

Læger skal tjekke alternativer til Ozempic for 49.000 patienter

De praktiserende læger venter ekstra travlhed i lægeklinikkerne som følge af de ændrede tilskudsregler for diabetesmedicin. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Praktiserende læger får ekstra travlt, når 49.000 personer med type 2-diabetes skal teste alternativ medicin.

De praktiserende læger skal vurdere, om op mod 49.000 personer med type 2-diabetes skal skifte medicin.

De er hidtil blevet behandlet med såkaldte GLP-1-analoger, hvoraf Ozempic er den mest kendte.

Men Lægemiddelstyrelsen har strammet op på tilskudsreglerne, og nu skal lægerne vurdere, om alternative og billigere præparater kan bruges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skaber utryghed hos patienter og ekstra travlhed i lægeklinikkerne, lyder det fra de praktiserende lægers formand, Jørgen Skadborg, i en kommentar.

- Det skaber utryghed for patienterne, der for manges vedkommende har oplevet god effekt af behandlingen med Ozempic, og giver en ekstra arbejdsbelastning hos de praktiserende læger, som allerede har alt for meget at se til, siger han.

Baggrunden for ændringen af tilskudsreglerne er, at antallet af danskere med recept på Ozempic er steget markant de seneste år.

Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen.

De 49.000 patienter, der nu skal en tur forbi deres praktiserende læger, har ikke tidligere afprøvet nogle af de billigere alternativer.

Det skal lægerne nu hjælpe dem med.

Det er op til lægen at afgøre, om den enkelte lever op til kriterierne for at få tilskud til GLP-1-medicin.

Der kan være tilfælde, hvor lægen kan søge om enkelttilskud, så behandlingen med det hidtidige præparat kan fortsætte som hidtil.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Det står dog ikke klart for lægerne, hvad der skal til, for at en ansøgning om enkelttilskud bliver imødekommet.

- Vi har derfor et behov for at få en dialog med Lægemiddelstyrelsen om, i hvilke særlige tilfælde egen læge skal kunne søge om enkelttilskud for denne gruppe patienter, så vi kan få et mere præcist billede af, hvornår det giver mening, og hvor stort omfang opgaven har, siger Jørgen Skadborg.

Hos landets fem regioner nåede udgifterne til behandling med Ozempic i 2023 op på 1,4 milliarder kroner.

Det skal ses på baggrund af, at regionerne samlet set havde udgifter på 7,9 milliarder kroner til alle tilskudsberettigede receptpligtige lægemidler.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) hilser ændringen af tilskudsreglerne velkommen.

- Danske Regioner har store udgifter til medicintilskud, herunder Ozempic, og vi hilser derfor alle tiltag velkommen, der kan reducere udgifterne, skriver han i en kommentar.

De ændrede tilskudsregler træder i kraft 25. november 2024.

/ritzau/

  • PLUS Akut lægemangel vil gå ud over borgere
    De praktiserende læger venter ekstra travlhed i lægeklinikkerne som følge af de ændrede tilskudsregler for diabetesmedicin. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele