Læger: Yngre læger rammes urimeligt hårdt af nyt gebyr

Et gebyr på 4000 kroner om året har fået 61 læger til at melde sig ud af vagtlægeordningen i Region Syddanmark.

Selv om det kan forekomme som en drastisk reaktion, har Henrik Dibbern, formand for akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation, forståelse for sine kollegers melding.

- Det er jeg rigtig ked af, for det betyder, at en velfungerende lægevagt bliver truet, siger Henrik Dibbern, der selv er praktiserende læge i regionen.

Som læge med egen praksis er han allerede registreret som behandlingssted. Han skal derfor ikke betale endnu et gebyr.

Det skal derimod de unge læger, der som led i deres uddannelse påtager sig vagter i vagtlægeordningen.

Det er dem, der rammes urimeligt af det nye gebyr, mener Henrik Dibbern.

- 4000 kroner er en stor ekstra udgift i forhold til et relativt beskedent antal vagter, som er vigtige både af hensyn til de unge lægers uddannelse og af hensyn til at få dækket vagterne, siger Henrik Dibbern.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der opkræver gebyret. Henrik Dibbern mener, at styrelsen optræder som "gebyrgrib".

- Det ville være fair, hvis beløbet opkræves af lægevagtsorganisationen som sådan.

- Men at opkræve 4000 kroner af de unge læger, som bare hjælper med at få dækket vagter som en del af deres uddannelse, er urimeligt, siger Henrik Dibbern.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har meddelt, at hun vil bede styrelsen finde en løsning på problemet.

Hvad det indebærer, er endnu uvist.

Det er Folketinget, der selv har besluttet at indføre gebyret som finansiering af et såkaldt risikobaseret tilsyn.

Tilsynet, som blev indført i 2017, var en omlægning af det daværende tilsyn.

Der blev skruet op for tilsynet med behandlingssteder, som udgør en reel fare for patientsikkerheden og ned for faste, tilbagevendende tilsynsbesøg på eksempelvis private sygehuse og plejehjem.