Hver fjerde måned har regeringen ændret folkeskoleloven. Det går ud over fagligheden, advarer skolefolk.
Siden regeringen fik magten i 2001, har den 29 gange fundet på nye regler og krav, som har medført en ændring af folkeskoleloven.
Gennemsnitligt svarer det til en lovændring cirka hver fjerde måned. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, skriver 24timer
Til sammenligning ændrede den forrige regering kun folkeskoleloven 12 gange - i gennemsnit hver niende måned.
Men den nuværende regerings store vilje til at lave om og forbedre har gjort mere skade end gavn for folkeskolen, advarer både lærere, skoleledere og en ekspert, som 24timer har talt med.
De mener ligefrem, at de mange lovændringer kan være en del af forklaringen på Danmarks dårlige placering i Pisa-undersøgelsen, som blev offentliggjort tirsdag.
Vi har brug for ro til at udvikle folkeskolen, og det har vi bestemt ikke haft. Folkeskolen er blevet en partipolitisk kampplads, hvor det gælder om at komme med markante udspil i stedet for at lytte til fagpersoner og forskere - og det er gået ud over fagligheden. Grotesk nok får vi nu igen en ny reform, siger Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening.
Han henviser til, at regeringen onsdag præsenterer sit bud på en bedre folkeskole oven på gårsdagens nedslående Pisa-resultatet.
Også formanden for skolelederne, Anders Balle, er træt af nye paragraffer og bureaukratiske krav:
- Det giver uro, at der hele tiden er så meget debat om folkeskolen og bliver stillet spørgsmålstegn ved det, vi gør. Denne regering har blandet sig i smådetaljer, som er helt vanvittige, siger han til 24timer og henviser blandt andet til undervisningsministerens forslag om, at skolen skal kunne ringe efter forældrene, hvis deres børn laver ballade.
Lektor og ph.d. på Copenhagen Business School Camilla Sløk er ekspert i skoleledelse. Hun vurderer også, at regeringens hang til lovændringer belaster skolerne.
/ritzau/