Mindre klasser kan være med til at løse problem med vold mod ansatte i skolerne, mener Danmarks Lærerforening.
Der mangler støtte til de elever, som har særlige vanskeligheder i folkeskolen.
Og det er en af de primære forklaringer på, hvorfor Arbejdstilsynet i 2016 gav rekordmange påbud til folkeskoler, fordi lærerne blev udsat for vold.
Sådan lyder det fra Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
- Vi ved fra vores undersøgelser, at 85 procent af de lærere, der har elever med særlige behov i deres klasser, ikke får den nødvendige støtte, siger hun.
- Det er selvfølgelig et meget stort problem, og det er med til at skabe de her fuldstændigt uacceptable situationer for læreren og eleverne.
Vold og traumatiske hændelser fik Arbejdstilsynet til at reagere 74 gange inden for kategorien folkeskoler og lignende, der også dækker privatskoler og specialklasser.
45 ud af de 74 reaktioner var påbud - heraf to strakspåbud. Og det er det største antal reaktioner på vold nogensinde.
Det skriver Avisen.dk, der har gennemgået Arbejdstilsynets tal.
Oftest sker de voldelige episoder, når to børn kommer op at slås, og læreren skrider ind.
- På den måde kommer læreren til at stå i skudlinjen, forklarer Dorte Lange.
- Det kan også være, at en elev er så fortvivlet, vred og ked af det og ikke kan overskue situationen, at han eller hun simpelthen reagerer fysisk. Og så er det tilfældigvis læreren, der står der.
- Det er meget, meget sjældent, at en elev decideret går efter at slå sin lærer. Det er i affekt, og når eleven er ked af det og ikke kan overskue situationen, tilføjer næstformanden.
Løsningen på problemet er at kaste et kritisk blik på klassestørrelserne, mener Dorte Lange.
- Man må konkret se på, hvor store klasser vi egentlig har, og hvor mange elever en lærer skal forholde sig til, siger hun.