Lærere glæder sig over opgør med måltyranni

Der skal ikke opstilles mål for, hvor meget Søren eller Mette skal lære om eksempelvis procentregning i folkeskolen. Det er nok, at der laves et overordnet mål for klassen som helhed.

Sådan lyder det fra Undervisningsministeriet, der nu rydder en udbredt misforståelse af vejen.

- Tanken i vejledningen om læringsmålstyret undervisning er, at læreren med udgangspunkt i Fælles Mål opstiller læringsmål for undervisningsforløbet og klassen - og ikke for den enkelte lektion og for den enkelte elev, siger kontorchef Andersen, Undervisningsministeriet, til folkeskolen.dk.

Den melding vækker glæde hos formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

- Jeg er glad for, at det nu er præciseret fra ministeriets side, at lærerne ikke skal lave individuelle læringsmål for alle for hvert enkelt undervisningsforløb.

- Det er noget, mange lærere har været meget kritiske over for, fordi man synes, man skal bruge en frygtelig masse tid på bureaukrati, der ikke kan bruges til noget som helst, siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, det er en misforståelse ude i de kommunale skoleforvaltninger, der er årsag til, at lærere i nogle kommuner er blevet pålagt at lave individuelle læringsmål.

Meldingen afskaffer dog ikke kravet om, at der fortsat skal laves elevplaner for den enkelte folkeskoleelev.

- Det, man taler om her, er de enkelte undervisningsforløb. Vi har altid haft mål for vores elever og vores undervisning.

- Men det at opstille mål for hver eneste elev i hvert eneste undervisningsforløb, det har et helt andet omfang end målene i forhold til en elevplan, siger Anders Bondo Christensen.

Han siger, at lærerforeningens lokalafdelinger nu vil tage en snak med landets kommuner på baggrund af meldingen fra Undervisningsministeriet.

- Er der noget, vi ikke har brug for, så er det unødigt bureaukrati for lærerne, der ikke kan bruges til noget som helst, og her er vi godt hjulpet med udmeldingen fra ministeriet, siger Anders Bondo Christensen.