Landmænd får fjumreår af fødevareminister

Det skal sikre, at ingen landmænd kommer i klemme, når loven om randzoner i landbruget træder i kraft 1. september.

Det første år bliver dermed for landbruget en indkøringsfase, hvor landmanden slipper for bøder, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge, fordi de kort, der skal danne basis for udpegningen af randzonerne, er mangelfulde.

Randzonerne blev indført af den tidligere regering i 2011. Det er op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden.

Målet er at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og samtidig skabe ny natur. Desuden får danskerne adgang til bræmmerne langs vandløbene.

- Jeg har lyttet til de mange bekymrede landmænd, og jeg har i dag holdt møde med Landbrug & Fødevarer. De er ikke glade for loven, siger Mette Gjerskov og fortsætter:

- Men den skal gennemføres, fordi det er et både naturvenligt og omkostningseffektivt redskab. Men jeg lover landmændene, at jeg vil gennemføre loven ordentligt og redeligt.

Landbrugets protester skyldes ikke mindst et efter deres mening ubrugeligt kortmateriale, der skal bruges i placering af de kommende dyrkningsfrie arealer.

Hidtil har der været lagt op til, at det var landmandens problem, hvis der var usikkerhed om kortene.

- Det, synes jeg ikke, er rimeligt. Nu påtager jeg mig ansvaret og giver landmændene et fjumreår. Ingen skal have ødelagt nattesøvnen på grund af tvivl om randzonerne, siger fødevareministeren.

Derfor får landmændene garanti for, at de ikke får bøder det første år, med mindre de åbenlyst ignorerer loven.

Bøder gives heller ikke til de landmænd, der søger dispensation for randzonerne, fordi alt for meget af deres jord rammes af loven.

- En landmand skal højst have randzoner på fem procent af sit areal. Har han flere vandløb, kan han søge dispensation uden at få bøder der første år, lover fødevareministeren.

/ritzau/