Landmænd står i kø for at sætte sig på landets borgmesterstole. I 42 procent af kommunerne vil en lokalpolitiker med landbrugsbaggrund være borgmester.
Danske landmænd præger kommunalbestyrelserne i et omfang, som er helt ude af proportioner med de stadigt færre landmænd i Danmark.
I hver tredje kommune er der en borgmesterkandidat, som har rødder i landbruget. 45 kandidater i 41 kommuner. Sådan ser tallene ud ifølge Landbrugsavisen.dk, når man tæller op, hvor mange af borgmesterkandidaterne til det kommende kommunalvalg, der har rødder i landbruget.
Det svarer til, at der i 42 procent af de danske kommuner er en lokalpolitiker med landbrugsbaggrund, der vil være borgmester. Det er en stor andel i forhold til hvor lille et erhverv, landbruget er i Danmark.
Men det er ikke så mærkeligt, ifølge Ulrik Kjær, professor i statskundskab fra Syddansk Universitet, som forsker i kommunalvalg. Han mener, at landbruget er blandt de erhverv, som er stærkest repræsenteret til kommunalvalget. Forklaringen er ifølge forskeren en tradition for, at det politiske liv er nærliggende for landmænd.
- Traditionelt har man på landet ofte engageret sig i landboforeningerne, og her havde man et stærkt rekrutteringsgrundlag til det politiske arbejde, siger Ulrik Kjær til Landbrugsavisen.dk
Derudover spiller den historiske forbindelse mellem Venstre og landbruget en rolle, og der er ikke så meget slinger om, hvem man stemmer på.
/ritzau/