Lars von Trier tog søndag aften ved Robert-uddelingen ordet i fuld offentlighed for første gang i flere år.
Han har været i skammekrogen længe. Lige siden det famøse pressemøde i Cannes i 2011, har den danske instruktør Lars von Trier givet sig selv mundkurv på.
Men søndag aften, da der blev uddelt statuetter ved Robert-prisuddelingen i København, tog han for første gang i flere år ordet. Først da han gik på scenen for at modtage priser for "Nymphomaniac - directors cut", og senere da han stillede op til fotos med resten af holdet fra filmen.
Det er første gang nogensinde, at instruktøren - der nu har vundet en statuette for årets danske spillefilm hele seks gange - dukkede op til Robert-festen.
- Det var først og fremmest, fordi jeg skulle uddele prisen (en Æresrobert, red.) til Christel Hammer, som jeg jo har arbejdet sammen med i mange, mange år, forklarer Lars von Trier til Ritzau.
I salen var der stående applaus, og det kunne godt fremtvinge et lille smil hos instruktøren.
- Selvfølgelig gør det indtryk på mig. Det er meget sødt og dejligt at mærke noget opbakning, siger han og fortsætter ironisk:
- Det værste er dog, hvis jeg skulle ende som folkekær, så jeg må jo lave noget nyt, siger han.
Filmen, der er blevet distribueret i to versioner - en kort på fire timer og en lang, såkaldt directors cut på fem og en halv time - har fået stor opmærksomhed ikke mindst på grund af filmens sexscener.
Instruktøren selv vil da heller ikke gå så langt som at kalde værket for folkekært, og biografmæssigt har publikumstallet heller ikke været imponerende. Men instruktøren håber, at der vil komme gang i dvd-salget efter prisen.
- Jeg har mødt nogle, der var glade for den, og det er jeg glad for. Jeg er ked af, at directors cut er blevet (distribueret, red.) så lidt. Vi skal have genoptrykt nogle dvd'er. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, siger han.
I filmen følger man en kvindes rejse fra hun er barn til voksen, og hendes historie er fortalt gennem hendes seksualitet. Lars von Trier var halvandet år om at skrive manuskriptet til filmen.
- Filmen betyder ret meget for mig, synes jeg. Det var et mærkeligt eksperiment, der blev til en kæmpe lang film. Der er dele af den, som jeg er meget glad for, siger instruktøren, der privat kæmper med et alkoholmisbrug.
- Jeg forsøger at holde op med at drikke, og det er rædselsfuldt. Så den må jeg lige bide over først. Stående ovationer hjælper ikke, tværtimod, siger han.
Hvad næste projekt bliver fra hans hånd, er stadig uvist.
- Det er et godt spørgsmål. Jeg har muligvis en tv-serie, men den skal lige markere sig i mit hoved og sige, at den er noget værd, siger han til Ritzau.