Annonce
Indland

Lastbiler blokerer veje flere steder i Danmark: Vær opmærksom i trafikken, lyder det fra politiet

Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Her i Padborg. Blokaderne sker, efter at vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration. Foto: Presse-fotos.dk

Lastbiler har blokeret veje i Helsingør og ved grænsen til Tyskland ved Padborg. Det sker som følge af varslede protester.

Søndag aften er flere veje forskellige steder i landet blevet blokeret af lastbiler.

Det skriver flere medier, herunder B.T. og DR.

Blokaderne sker, efter at vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration mod en politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DR skriver, at nogle lastbiler har blokeret en rundkørsel ved færgelejet i Helsingør.

Ifølge DR, som er på stedet, holdt der søndag aften efter klokken 22 minimum seks lastbiler på vejene omkring rundkørslen.

De forhindrer biler, som lige er kørt af en færge, i at komme hurtigt ud af havneområdet.

Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Foto: Presse-fotos.dk

Imens skriver B.T., at lastbiler har blokeret grænsen til Padborg ved motorvej E45.

Vagtchef Richard Borring fra Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter over for mediet, at en aktion finder sted.

- Vi har fået en melding om, at der er sporadiske blokader på motorvejsafkørslerne ved grænsen til Tyskland, siger han til B.T.

Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Her ved grænsen til Tyskland. Foto: Presse-fotos.dk

Politiet fik anmeldelsen lidt over klokken 21 søndag aften.

Richard Borring opfordrer trafikanter til at være ekstra opmærksomme i trafikken.

På Twitter skriver Københavns Politi, at de er til stede på Amager ved to motorvejstilkørsler mod både Danmark og Sverige tæt på Kastrup Lufthavn.

Det skyldes, at et antal lastbiler har forsøgt at spærre for trafikken på tilkørslerne.

- Vi går i dialog med chaufførerne og undersøger nærmere, skriver Københavns Politi søndag aften.

Der opstod usikkerhed om den landsdækkende demonstration i torsdags, da den såkaldte Vejskatskomité, som består af en gruppe danske vognmænd, blev opløst med øjeblikkelig virkning.

Vejskatskomitéen agerede formidler mellem demonstranterne og politiet.

I en pressemeddelelse skrev gruppen, at meldingen fra myndighederne først lød, at demonstrationen kunne gennemføres lovligt.

Men så skiftede politiet standpunkt. I en ny vurdering lød det ifølge Vejskatskomitéen fra myndighederne, at demonstrationen ville være ulovlig.

- Da vi som komité udelukkende vil stå bag lovlige demokratiske metoder, opløses Vejskatskomiteen med øjeblikkelig virkning, skrev gruppen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

  • Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Her i Padborg. Blokaderne sker, efter at vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration. Foto: Presse-fotos.dk
  • Helsingør
    Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Foto: Presse-fotos.dk
  • Frøslev
    Lastbiler begynder at blokere veje søndag aften. Her ved grænsen til Tyskland. Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet