Skiftes kontanthjælp ud med et job som for eksempel pædagog, giver det 4200 kroner mere om måneden.
De fleste af landets 147.000 kontanthjælpsmodtagere kan se frem til en klækkelig økonomisk gevinst, hvis de skaffer sig et arbejde. Også selv om jobbet ligger i den absolut laveste ende af lønskalaen, skriver Politiken.
Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der dermed pumper nyt liv i den langvarige og ophedede debat om tilskyndelsen til at tage et arbejde.
Omkring 57 procent af kontanthjælpsmodtagerne er enlige uden børn. For dem vil et job med en løn på kun 14.600 kroner give en fremgang i rådighedsbeløbet på 1000 kroner hver måned.
Og lykkes det at skaffe et job til 20.000 kroner om måneden - eksempelvis som rengøringsassistent eller pædagogmedhjælper - bliver rådighedsbeløbet hele 4200 kroner større end kontanthjælpen.
Især Venstre har gjort det til et kardinalpunkt at øge forskellen mellem arbejde og passiv forsørgelse, og partiet har derfor annonceret en jobreform, der blandt andet skal genindføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft.
Ifølge Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen er det synspunkt nu pillet helt fra hinanden.
- Tallene viser meget tydeligt, at der for nærmest alle kontanthjælpsmodtagere er et ganske klart incitament til at arbejde. Det er positivt, og sådan skal det være. Men det understreger hulheden i Venstres kampagne for at skaffe berettigelse til at skære i kontanthjælpen. Og det, tror jeg, er deres mening, siger Jesper Petersen til Politiken.
Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen anerkender, at mange allerede i dag har tilskyndelse til et job.
- Det går da i den rigtige retning. Men vi er ikke i mål endnu. Vi kan konstatere, at der stadig er rigtig mange enlige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er i arbejde. Og vi har job, der ikke bliver besat - eller bliver besat med østeuropæere, siger Hans Andersen.