Annonce
Indland

Løkke lover Grønland yderligere hjælp efter fjeldskred

Et nyt klippeskred truer i Grønland, og statsminister Lars Løkke Rasmussen lover mere hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt. Foto: /ritzau/Arktisk Kommando

Et nyt klippeskred truer i Grønland, og statsministeren lover mere hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Fire personer savnes fortsat efter lørdagens klippeskred i Karratfjorden i Vestgrønland, og et nyt skred truer området.

Tirsdag eftermiddag slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at folk i området ikke vil blive ladt i stikken.

- Vi følger situationen tæt og står klar med yderligere hjælp, hvis behovet opstår, hedder det i en pressemeddelelse fra statsministeren.

Danske og grønlandske myndigheder har arbejdet tæt sammen om at hjælpe i de berørte områder. Fra Danmark er der blandt andet sendt ekstra politifolk, og forsvaret har indsat skibe og fly i området.

Ifølge Arktisk Kommando målte lørdagens skred cirka 1100 meter gange 300 meter, og ifølge Geus kom de mange ton sten og grus væltende fra cirka en kilometer oppe ad fjeldsiden.

Skredet skabte en flodbølge så voldsom, at 11 huse blev suget i fjorden i bygden Nuugaatsiaq.

Fire personer savnes som nævnt stadig. De øvrige af bygdens cirka 100 indbyggere blev evakueret med helikopter til Uummaanaq, hvor de er indkvarteret.

Lars Løkke Rasmussen har både søndag og tirsdag været i kontakt med formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

- Han var i området og var meget berørt af situationen og kunne fortælle om, hvordan grønlandske og danske beredskabsmyndigheder sammen yder en kæmpe indsats under vanskelige forhold.

- Det er imponerende og påkalder min dybeste respekt. Samtidig gør den omsorg, som strømmer til Grønland fra frivillige et stort indtryk på mig, hedder det i statsministerens pressemeddelelse.

På grund af faren for yderligere skred har de danske inspektionsskibe "Vædderen" og "Ejnar Mikkelsen" desuden hentet beboerne i en række andre bygder i fjordsystemet.

- Mine tanker går til de pårørende og til alle, som har mistet deres hjem og eksistensgrundlag. Mine tanker går også til indbyggerne i Illorsiut og Niaqornat, som i hast er blevet evakueret fra deres hjem, da et muligt nyt klippeskred truer området, udtaler Lars Løkke Rasmussen.

Også den islandske regering har meldt sig på banen med hjælp til ofrene i Uummannaq-området. Den har besluttet at sende 40 millioner islandske kroner i støtte. Det svarer til cirka 2,6 millioner danske kroner.

Det skriver det islandske medie mbl.is ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.

Den islandske statsminister, Bjarni Benediktsson, siger til mediet, at begivenheden har rørt hele landet, og at det er vigtigt at give støtte til Grønland i denne vanskelige situation.

  • Løkke lover Grønland yderligere hjælp efter fjeldskred
    Et nyt klippeskred truer i Grønland, og statsminister Lars Løkke Rasmussen lover mere hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt. Foto: /ritzau/Arktisk Kommando
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele