Danmark kan inden længe blive til Løkke-land.
Hvis Anders Fogh Rasmussen søger nye politiske græsgange i udlandet og som ventet undlader at udskrive valg, kommer Danmarks statsminister til at hedde Lars Løkke Rasmussen (V).
Men hvordan vil Løkkes Danmark egentlig se ud? Selvom han har været folkevalgt politiker i halvdelen af sit liv, så har Lars Løkke Rasmussen ikke udvist sønderlig interesse for udenrigspolitik, værdiopgør eller klimaet. Hans politiske liv har overvejende handlet om at drive og udvikle den offentlige sektor.
Ritzau har talt med en række kilder tæt på Lars Løkke Rasmussen. På det personlige plan tegner de alle et billede af en menneskekender, en dygtig politisk håndværker og Anders Fogh Rasmussens store personlige modsætning.
- Lars kan ikke alene blive statsminister på et tidspunkt, men han kan også blive en meget, meget dygtig statsminister. Også en statsminister, som, jeg er helt sikker på, vil blive meget afholdt, fordi han har evnen til at bryde koder. Han er ikke alene politisk begavet, men også socialt begavet, siger Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, Jens Rohde.
Flere vurderer, at den største forskel på Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen kan blive ledelsesstilen.
Fogh har i otte år været den stærkeste skikkelse i dansk politik og har med punktlighed, præcision og stærk styring af sine ministre været næsten usårlig i Statsministeriet.
Løkkes ledelsesstil er anderledes. Løsere. Han ønsker i højere grad, at folk får en oplevelse af, at de har medejerskab til beslutningerne. Det er én af grundene til, at flere vurderer, at Løkke minder mere om De Konservatives tidligere statsminister Poul Schlüter end om Anders Fogh Rasmussen.
- Der vil blive større handlerum til den enkelte minister. Han tør slippe kontrollen, som en kilde formulerer det.
Politisk er Lars Løkke Rasmussens store styrke hans kendskab til den offentlige sektor. Som tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Græsted-Gilleje, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, indenrigs- og sundhedsminister og senest finansminister har han et indgående kendskab til det offentlige Danmark.
Løkke er fra en generation i Venstre, der for længst har erkendt, at centrale velfærdsydelser skal garanteres af det offentlige, men det ændrer ikke på, at mere fleksibilitet, konkurrence og fokus på det personlige ansvar er hjørnestene i Løkkes Danmark.
Hvis han bliver statsminister, vil dele af Venstres bagland formentlig efterlyse mere liberale reformer af den offentlige sektor. Og flere Venstre-folk forventer, at Løkke generelt leverer en mere "frihedsorienteret" politik.
- Værdipolitisk vil hans projekt være at tegne en mere liberal profil. Frihed til forskellighed kunne være parolen, siger en kilde.
Mens Løkke er på hjemmebane, når talen falder på indretningen af det offentlige Danmark, peger flere på, at udenrigspolitikken kan blive Løkkes helt store udfordring. Måske ligefrem hans akilleshæl.
- Han bliver ikke voldsomt tændt af sult i Afrika eller krig i Mellemøsten, siger en kilde.
Den stille, interne kamp mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet har verseret i årevis. Poul Schlüter gav stort spillerum til Venstres udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, mens Anders Fogh Rasmussen siden 2001 har taget sig af flere udenrigsministerielle opgaver.
I stil med Schlüter forventer flere, at Løkke vil have brug for en stærk udenrigsminister, og at Løkke i højere grad vil afgive kompetence til Udenrigsministeriet. I hvert fald i begyndelsen af sin embedsperiode.
Men hvordan ville Lars Løkke Rasmussen f.eks. have håndteret Muhammed-krisen? Formentlig på nogenlunde samme måde som Fogh. Løkke er uddannet jurist og henviser ofte til Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed. Men ville han også sige nej til et møde med muslimske ambassadører og opdele debattørerne i får og bukke?
På trods af frihedsparolerne vil udlændingepolitikken næppe ændre sig væsentligt med Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet. Der kommer ikke flere humanitære opholdstilladelser til afviste asylansøgere, fordi Danmark måtte få en ny Venstre-statsminister.
- Vi må ikke give efter for folkestemninger, når skyggesiden af den faste politik viser sig. Som vi f.eks. så det med reportagerne om børnene fra asylcentrene, hvor et hvilket som helst hjerte kan bløde og udløse lange epistler, siger Lars Løkke Rasmussen i bogen Løkkeland fra 2006.
En stram udlændingepolitik er også en forudsætning for, at Løkke kan fortsætte samarbejdet med Dansk Folkeparti. Et samarbejde han ved adskillige lejligheder har prist.
Hvis Løkke overtager statsministerposten inden december måned, bliver det hans opgave at stå i spidsen for FN's store klimatopmøde i København. Det kan blive en stor mundfuld for Løkke. Det kan dog også blive hans chance for at blive stemplet som "statsmand" efter et succesfuldt topmøde i selskab med verdens ledere.
Klima og miljø er imidlertid ikke temaer, der har stået øverst på Løkkes prioriteringsliste. Han fylder som regel ikke indkøbskurven med økologiske varer og har tidligere givet udtryk for, at Danmarks CO2-afgifter er for høje.
- I Danmark fastholder vi stadig, at vi har det vel nok godt, og at vi er de fremmeste i forhold til Kyoto-bestræbelserne og hurra, hvor det går, ikke? Og imens lukker det ene gartneri efter det andet, så her på Fyn. Jeg kunne godt ønske mig, at vi var en smule pragmatiske, siger han i Løkkeland.
Den pragmatiske politik skal formentlig gennemføres af et nyt ministerhold. Flere Venstre-folk håber, at Løkke vil gennemtrumfe et mindre generationsskifte på ministerkontorerne, hvis han afløser Anders Fogh Rasmussen.
Men ifølge Ritzaus oplysninger vil Løkke vente med den store rokade. I første omgang vil det handle om, at danskerne skal vende sig til tanken om Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Ikke mindst efter sidste års bilagssag, der for mange danskere tegnede et billede af en levemand med hang til fadøl og cigaretter på det offentliges regning.
- Han har i den grad behov for at træde i karakter, så der ikke er nogen, der længere har behov for at tale om bilag, siger en Venstre-kilde.
/ritzau/