Kommunalpolitikernes løn er ikke fulgt med den generelle prisudvikling. Det giver færre penge på kontoen.
Bunkerne af papir og antallet af møder i kommunalbestyrelsen er kun blevet større for lokalpolitikerne landet over i de senere år.
Ifølge en undersøgelse, lavet af Anvendt KommunalForskning (AKF), brugte en kommunalpolitiker i 1970 gennemsnitligt 10 timer på byrådsarbejdet. Det timeantal var i 2009 steget til 18.
Og de ekstra timer på kontoret er ingen guldgrube for byrådsmedlemmerne.
Fra 1997 steg de menige kommunalpolitikeres vederlag med 31,1 procent, hvilket ligger under den generelle prisudvikling på 32,4 procent.
Det gør det svært for kommunalbestyrelsesmedlem Tommy Bach (DF) fra Morsø Kommune at få lokalpolitikken til at gå op med det øvrige arbejdsliv uden for byrådet.
- Vederlaget står ikke mål med antallet af timer, jeg bruger på det. Så selv om jeg ikke er meget for, at kommunerne skal have større udgifter, mener jeg, at vederlaget bør være større, siger han til KL's nyhedsbrev, Momentum.
Nyhedsbrevet har foretaget en rundspørge blandt 1276 kommunalpolitikere, og her svarer 71 procent af de adspurgte, at et højere vederlag er et nødvendigt initiativ, hvis man fortsat skal kunne tiltrække kvalificerede kandidater.
- Det er et kæmpe problem, hvis vi ved næste valg får forøget flertallet af offentligt og halvoffentligt ansatte. På den måde får vi altså ikke det brede udsnit af befolkningen ind i kommunalpolitik, siger Tommy Bach til Momentum.
SF's kommunalordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har forståelse for kommunalpolitikernes pressede hverdag, men hun vil ikke love dem, at vederlaget bliver hævet.
- Jeg er åben for at se på, hvordan vi sikrer, at kommunalpolitikerne føler, de kan varetage deres hverv ordentligt, siger hun til Momentum.
Hun siger, at der vil komme en afklaring inden for denne regeringsperiode.
På Christiansborg er lønningerne for folketingspolitikerne steget med 64,7 procent i samme periode, skriver KL's nyhedsbrev.
/ritzau/