Kommunerne skal kunne stille krav om vandsugende græstage og andre klimahensyn i nye lokalplaner.
Regeringen vil give kommunerne mulighed for at kræve græstage eller vådområder i lokalplaner til at forebygge oversvømmelser, ligesom de også skal have lov til at reservere områder til nybyggeri med solenergi eller jordvarme.
Muligheden for at lave såkaldt grønne lokalplaner er på vej som et lovforslag og vil kunne vedtages af Folketinget i den kommende samling, oplyser kontorchef i Naturstyrelsen, Sanne Kjær.
I den nuværende lovgivning har kommunerne kun hjemmel til at stille krav til nybyggeri eller i reviderede lokalplaner for gamle områder, som har arkitektoniske, æstetiske eller funktionelle begrundelser.
Således kan kommunen ikke stille krav for eksempel om, at huse i boligområder med risiko for oversvømmelse skal have græstag, der kan suge store mængder regnvand op.
- Lovgivningen har begrænset udviklingen, fordi kommunerne har haft problemer med at formulere sig ud af det, når de har villet tilgodese for eksempel vandafledning. Det skal lovændringen rette op på, siger kontorchefen.
Kommunerne skal også have mulighed for at skræddersy lokalplaner med det formål at udnytte solenergi eller jordvarme, som henholdsvis stiller krav til placeringen af huse i forhold til verdenshjørnerne og til udenomsplads.
- Det vil godt kunne give nogle lidt skøre placeringer af bygninger i forhold til det mest systematiske, man kunne lave. Krav med begrundelse i klimahensyn er en ny mulighed, som kommunerne vil få, og vores indtryk er, at det vil blive brugt rigtigt meget, siger Sanne Kjær.
Den nye mulighed vil få størst konsekvens for helt nye lokalplaner. Ved revidering af gamle lokalplaner er der begrænsninger for, hvor store ændringer kommunerne kan forlange.
Et udkast til lovforslaget ventes sent i høring til august, så det kan vedtages i den næste folketingssamling.
/ritzau/