Annonce
Indland

Mandag blev den varmeste dag så tidligt på året i 147 år

Mandag blev det første gang siden vejrmålingerne begyndte i 1874, at termometeret nåede op på 15 grader så tidligt på året. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Termometeret viste 15 grader mandag. Det er den højeste temperatur så tidligt på året nogensinde målt.

Kulden har længe haft sit tag over Danmark, men et vejrskifte har byttet minusgrader ud med plusgrader. Mandag tog temperaturen et historisk højdespring og landede på 15 grader i Store Jyndevad i Sønderjylland.

Det er rekord. For det er første gang - siden målingerne af vejret herhjemme begyndte i 1874 - at termometeret er nået så højt op så tidligt på året.

Nøglen til det varme vejr skal findes langt væk fra Danmark, lyder det fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Bolette Brødsgaard.

- Vi har fået meget varm luft, som ikke kommer fra Nordtyskland eller Frankrig, eller hvor den ellers kunne finde på at komme fra.

- Den kommer fra Sahara (verdens største varme ørken, red.). Det har gjort, at luften er meget tør, hvilket betyder, at der heller ikke er så mange skyer. Dermed har solen haft god mulighed for at arbejde med at få temperaturerne op, siger Bolette Brødsgaard.

Tørt vejr og en del sol vil præge landet den kommende uge ifølge DMI's seneste varsling. Men det betyder ikke, at nye vejrrekorder er lige om hjørnet, mener meteorologen.

- Der kommer en koldfront igennem tirsdag, og den vil skubbe lidt til luften fra Sahara, så vi vil se en større tendens til skyer. På den måde kommer vi ikke over de 15 grader, men vi vil nærmere ligge på 10 grader.

- Men solen er dog ved at få mere magt på denne årstid, så det bliver stadig dejlig forårsvejr, forklarer Brødsgaard.

Hun oplyser, at luft fra Sahara kan komme til Danmark på alle tider af året. Det er samtidig et vejrfænomen, som finder sted fra tid til anden.

- Men man kan sige, at det er usædvanligt, at det sker lige efter en kuldeperiode. For så lægger man jo endnu mere mærke til det.

Varmerekorden for februar lyder på 15,8 grader, og blev målt henholdsvis 24. februar 1990 og 26. februar 2019.

Bolette Brødsgaard afviser, at mandagens varmerekord har forbindelse til klimaforandringerne.

- Nej, det har ikke noget med klimaforandringer at gøre. For der skal man kigge nærmere på globale temperaturer, siger hun.

  • Det varme vinterferievejr på stranden i Blokhus
    Mandag blev det første gang siden vejrmålingerne begyndte i 1874, at termometeret nåede op på 15 grader så tidligt på året. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang