Annonce
Indland

Manden fra eliten kom i jorden med klapstol og sværd

På listen over de vigtigste fund i 2017 er to skeletter fra bronzealderen. De er fundet ved Kerteminde og er begravet samme sted som flere børn og voksne og formentlig et par overklassemennesker. Skeletterne på billedet er fra en anden sammenhæng. Foto: /ritzau/Rune Pedersen

To velbevarede skeletter og en grav med brændte knogler bringer os tættere på mennesket i bronzealderen.

Det var tilsyneladende en mand og en kvinde fra den lokale elite, der blev begravet i en høj nær det nuværende Kerteminde på Fyn i den ældre bronzealder mellem 1500 og 1300 år før vores tidsregning.

Manden var lagt i graven med et sværd, en dragtnål af guld og en klapstol. Og så var hans knogler blevet brændt - en praksis, som menes at have været meget usædvanlig på vores breddegrader i den periode.

Graven er opdaget af arkæologer, som samme sted har udgravet en større grav med både mænd, kvinder og børn. Fundene er på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2017.

Museumsinspektør Malene R. Beck fra Østfyns Museer kalder gravene ved Kerteminde for "ekstraordinært spændende".

- Vi har hidtil haft meget lidt skeletmateriale fra Danmarks bronzealder, men her står vi pludselig med et særdeles stort materiale. Med de muligheder, vi har i dag for at lave analyser på knoglematerialet, kan vi komme meget tæt på fortidens mennesker, siger Malene R. Beck.

Fordi manden og kvinden blev stødt til hvile i selve højen og med fine gaver, er det teorien, at de havde en høj social status.

Og at knoglerne er brændt, kan vidne om kontakt til det sydlige Europa, hvor kremering på denne tid blev mere udbredt.

Ved foden af højen har arkæologerne fundet en grav med mindst ti personer. Det var jævne folk med mere simple gravgaver. To af skeletterne er på grund af den kalkholdige jordbund usædvanligt velbevarede.

Ifølge arkæolog og specialkonsulent Anne Nørgård Jørgensen fra Slots- og Kulturstyrelsen kan netop fund som det fra Kerteminde bidrage med informationer, som borgere og fagfolk er særligt interesserede i i dag.

- Vi vil alle meget gerne vide noget om, hvordan folk var i stenalderen, bronzealderen eller jernalderen. Levede de godt, var de lykkelige, og hvordan var deres sundhedstilstand? Vi er meget optaget af, hvordan mennesket har udviklet sig, siger Anne Nørgård Jørgensen.

De arkæologiske fund på top-10-listen er ikke rangeret.

Foruden Kerteminde er der gjort fund ved Aakirkeby, Horsens, Løkken, Ringkøbing, Roskilde, Silkeborg, mellem Ribe og Rødding, mellem Silkeborg og Randers og ved Christiansborg i København.

  • Dna skal vise danskernes oprindelse
    På listen over de vigtigste fund i 2017 er to skeletter fra bronzealderen. De er fundet ved Kerteminde og er begravet samme sted som flere børn og voksne og formentlig et par overklassemennesker. Skeletterne på billedet er fra en anden sammenhæng. Foto: /ritzau/Rune Pedersen
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar