37 ud af 46 kommuner bruger kameraer og vagtværn for at stoppe hærværk på folkeskolerne.
Hærværk og indbrud er blevet så omfattende på landets folkeskoler, at
videoovervågning og patruljerende vagtmænd er meget udbredt.
Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget hos landets kommuner. Ud af 46 besvarelser oplyser 37 kommuner, at de har overvågningskamera på mindst én af deres skoler. 18 kommuner benytter sig af vagtværn, og 10 har hegn for at holde uvedkommende ude.
- I flere tilfælde har vi identificeret de unge, der har påsat brande og
bagefter kunnet tage fat i dem, siger risikokoordinator i Gribskov Kommune
Henrik Olsen.
Kommunen bruger også 60.000 kroner om måneden på vagtværn, der patruljerer ved skolerne.
Over halvdelen af de 46 kommuner har skoler, der i år har været ofre for
hærværk og indbrud. Samtidig svarer størstedelen af dem, at foranstaltningerne har mindsket de kriminelle handlinger.
Alligevel bruger flere kommuner over en million kroner årlig på at forhindre hærværk og indbrud. I København lød regningen sidste år på over seks millioner kroner.
Ofte begås det af elever på skolen, fortæller forsker i elevmobning og fænomenet skolevrede Helle Rabøl Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:
- En del af de børn, jeg interviewer, som har begået hærværk mod deres skole, er meget vrede og har lyst til at hævne sig af forskellige grunde. Nogle af dem, fordi de føler sig ydmyget og uretfærdigt behandlet af en lærer, siger hun til Politiken.
/ritzau/