Annonce
Indland

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Når man har været smittet med coronavirus, får man et coronapas, der varer i seks måneder. Ifølge TV 2 Lorry er personer begyndt at opsøge coronasmitte for at få coronapas. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen finder det bekymrende, at folk opsøger smitte, når der findes sikre vacciner mod covid-19.

I grupper på sociale medier skriver personer, der ikke vil vaccineres mod covid-19, om at lade sig smitte med coronavirus med vilje for at få coronapas.

Det skriver TV 2 Lorry.

Mediet har talt med flere personer, der aktivt opsøger smitte med coronavirus. En af personerne fortæller, at hun tog hjem til en god ven, der var blevet testet positiv for coronavirus og delte en slikkepind med ham. Det lykkedes hende dog ikke at blive smittet.

Sundhedsstyrelsen udtrykker bekymring over, at nogen opsøger covid-19.

Andreas Rudkjøbing, der er læge i Sundhedsstyrelsen, skriver i en mail til TV 2 Lorry, at styrelsen er bevidst om, at der florerer en del misinformation, fejlagtige påstande og alvorlige misforståelser på sociale medier

- Det er bekymrende, at covid-19 er en sygdom, nogen aktivt vil opsøge, særligt når der findes vacciner, der er effektive og sikre, skriver lægen.

En af de anonyme personer fortæller TV 2 Lorry, at hun opsøger smitte for at få et gyldigt coronapas.

Når man har været smittet med coronavirus, har man nemlig et coronapas, der varer i seks måneder.

Derudover kan man få et coronapas ved at være vaccineret, eller hvis man har en negativ PCR-test, der er maksimalt 72 timer gammel eller en negativ lyntest, der ikke er mere end 48 timer gammel.

Fra 12. november har der været krav om coronapas i blandt andet nattelivet og på restauranter.

Mandag trådte yderligere restriktioner i kraft, så man skal bruge coronapas på statslige arbejdspladser, uddannelser og steder, hvor der er mere end 100 indendørs og 1000 udendørs.

Vaccination er frivillig og gratis i Danmark. Alle sundhedsmyndigheder opfordrer desuden på det kraftigste til, at man lader sig vaccinere.

På et pressemøde onsdag sagde statsminister Mette Frederiksen, at regeringen er meget langt fra at overveje vaccinepligt i Danmark.

- Det enkelte menneske skal kunne træffe den beslutning. Men vi vil gerne lægge vægt på, hvor vigtigt vi mener, det er at blive vaccineret, sagde hun.

Selv om der er folk i Danmark, der ikke vil vaccineres, har langt størstedelen af befolkningen fået to vaccinestik.

Mere end tre fjerdedele af danskerne er nemlig færdigvaccinerede.

Link til artikel fra TV 2 Lorry
  • Pressemøde om lancering af det nye digitale coronapas
    Når man har været smittet med coronavirus, får man et coronapas, der varer i seks måneder. Ifølge TV 2 Lorry er personer begyndt at opsøge coronasmitte for at få coronapas. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet