Meget små nyfødte sætter læger og forældre i etisk dilemma

Et amerikansk hospital kunne onsdag fortælle om en pige, der har overlevet trods en rekord lille fødselsvægt.

245 gram vejede hun ved fødslen i december, der skete efter 23 ugers graviditet - mod normalt 40 uger.

Det er dog ikke uden en række risici, når børn kommer så mange uger for tidligt til verden. Og derfor står læger og forældre med en etisk problemstilling, når de små børn kommer til verden.

Det fortæller Gorm Greisen, der er tidligere formand for Etisk Råd. Han kender ikke den amerikanske piges forløb, men har over 25 års erfaring fra Rigshospitalets neonatalklinik, hvor han er overlæge.

- Der er en helt almindelig problemstilling som læge: gør man skade, eller gør man godt?

- Som læge kan man jo gøre godt ved at få en patient til at overleve til et godt liv, eller man kan gøre skade ved at plage det, til det dør. Når det drejer sig om børn, kan man jo ikke spørge det, så det er forældre og læger, der finder ud af det sammen, siger overlægen.

Med sin lave fødselsvægt er den lille pige i USA den mindste, som har overlevet ifølge et register, skriver nyhedsbureauet AP. Der skal dog tages forbehold for, at der er født endnu mindre babyer, som ikke findes i registret.

I dag er pigen knap et halvt år gammel og er ifølge lokale medier både sund og rask.

Gorm Greisen fortæller, at lægerne kan gøre meget for de tidligt fødte børn. Blandt andet kan læger bruge respiratorer til kunstigt åndedræt og give kunstig ernæring til at hjælpe børnene.

- Mennesker kan klare sig, selv om de er født voldsomt for tidligt - meget mere end nogle andre dyr.

- Det største akutte problem er lungeudviklingen - om lungerne overhovedet er udviklet nok til at indtage ilt. Men de andre organer er jo også umodne. På længere sigt er det største problem risikoen for hjerneskade, siger Gorm Greisen.

Overlægen fortæller, at de som læger ikke dømmer nogen børn ude på forhånd.

- Vores strategi har været, at vi dømmer ikke nogen ude på forhånd, siger han.

Og da barnet ikke selv kan tage stilling til sin situation, inddrager man i høj grad forældrene, fortæller han.

- Nogle forældre synes, at man skal gøre alt, hvad man overhovedet kan, og nogle forældre synes, at man skal gøre så meget, at man som børnelæge tænker, at det jo ikke er okay for barnet, at det skal plages, hvis chancerne er så dårlige.

- Nogle få forældre siger jo også nej, fordi de måske har et par børn i forvejen - hvor man tænker, at skal det barn ikke have en chance. Men som regel er det ikke svært at finde ud af sammen med forældrene, hvad man synes, er fornuftigt at gøre, siger Gorm Greisen.