Annonce
Indland

Mere end 10.000 har anmeldt covid-19 som en arbejdsskade

Der er en overvægt af ansatte på hospitaler og plejehjem, som har anmeldt arbejdsskade relateret til covid-19. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Næsten alle, der er smittet med corona på jobbet og har anmeldt det, har fået anerkendt det som arbejdsskade.

Det blev sidste år muligt at anmelde covid-19 som en arbejdsskade, og antallet af anmeldelser har for nylig rundet 10.000.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Til og med mandag er der anmeldt 10.150 skader.

Mere end halvdelen af anmeldelserne er fra ansatte i sundhedssektoren - primært på hospitaler og plejehjem.

Derefter følger ansatte på skoler, institutioner, på slagterier og i politiet. 72 procent af alle anmeldelserne er fra kvinder.

- Det er typisk brancher, hvor man har en tæt borgerkontakt. De udgør langt den største del af sagerne, siger Lisbet Dyerberg, der er kundecenterdirektør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

- I langt de fleste tilfælde har vi anerkendt de sager, vi har fået ind, hvor man er blevet smittet med covid-19 på jobbet, siger hun.

Indtil videre har omkring 2300 fået anerkendt deres sag som en arbejdsskade.

2100 har fået afvist deres sag - de fleste af dem, fordi de ikke har reageret på en opfølgende henvendelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De resterende sager er ikke afgjort endnu.

Næsten alle har fået anerkendt en arbejdsskade, hvis de er blevet smittet med corona på arbejdet, men der er også anerkendt sager med coronarelaterede skader - herunder hudsygdomme og forgiftninger.

Selv om man har fået anerkendt en arbejdsskade, er det ikke sikkert, at man får en erstatning, da det kræver, at man har varige mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har valgt at skubbe vurderingen med et år.

- Vi står med en ny sygdom, og derfor har vi valgt at udsætte sagerne et års tid, med henblik på at vurdere om der stadig er gener på det tidspunkt, og om de har en karakter, der i sidste ende kan berettige en godtgørelse eller en erstatning, siger Lisbet Dyerberg.

Hun kan ikke give en prognose på, hvor stor del af sagerne der ender med en økonomisk erstatning.

- Da vi har udsat sagerne med et års tid, har vi endnu ikke et stort nok grundlag til at give en prognose, siger Lisbet Dyerberg, der dog kan oplyse, at der er en del sager, hvor der ikke er senfølger efter et år.

Man kan enten få et engangsbeløb, hvis man har en méngrad på mindst fem procent. Der er også mulighed for en varig erstatning, hvis senfølgerne er så alvorlige, at man har nedsat erhvervsevne.

Link til tal
  • Plejehjem
    Der er en overvægt af ansatte på hospitaler og plejehjem, som har anmeldt arbejdsskade relateret til covid-19. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze