Annonce
Indland

Merkur-passage kan ses fra Jorden i 2016

9. maj kan man se den lille planet Merkur passere hen over solskiven. Det sker kun 13 gange på 100 år.

Den mest interessante astronomiske begivenhed i 2016 indtræffer ved højlys dag.

Det sker mandag 9. maj, når solsystemets mindste planet, Merkur, passerer ind mellem Jorden og solen og kan ses som en mørk plet, der vandrer hen over solskiven. Det oplyser Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.

I gennemsnit forekommer det kun 13 gange på et århundrede, at vi fra Jorden kan se Merkur på sin vej hen over solen. Passagen indledes kl. 13.12, hvor Merkur første gang rører solskiven, og varer syv en halv time.

- Hvis vejret tillader, kan hele passagen ses fra Danmark, siger Linden-Vørnle.

Merkurs diameter er blot to femtedele af Jordens, og da Merkur tilmed er 92 millioner kilometer borte, fylder den ikke meget i en almindelig kikkert. I øvrigt skal man gemme kikkerten langt væk den dag.

- Det kræver særlig beskyttelse at iagttage passagen - bedst er solformørkelsesbriller, da de bortfiltrerer al skadelig stråling. Uden beskyttelse risikerer man alvorlige øjenskader, siger Michael Linden-Vørnle.

Da solsystemets inderste planet er relativt lille, vil den kun ses som en lille plet mod solen, der kan være vanskelig at se alene gennem solformørkelsesbriller.

Kikkerter med særlige solfiltre kan anvendes, men man må ikke eksperimentere med hjemmelavede filtre. Det kan give øjeblikkelig blindhed, advarer astrofysikeren.

Den seneste Merkur-passage var i 2003.

Netop planetpassager foran stjerner uden for vort solsystem har afsløret, at bestemte himmelobjekter faktisk er planeter om andre sole, som astronomerne havde en formodning om.

De roterende planeter skygger en anelse for lyset fra deres stjerne, når de passerer forbi, og det kan registreres af teleskoper.

Efter nytår skydes 2016 ind af stjerneskudssværmen Bootiderne. Den er den første af årets meteorsværme og er aktiv til 12. januar, men ventes at toppe mellem 3.-4. januar. Det bedste kig er fra midnat og et par timer frem.

Stjerneskuddene stråler ud fra stjernebilledet Bootes (Bjørnevogteren) ud for Karslvognens stang.

Meteorsværme opstår, når Jorden flyver gennem en støvsky, efterladt af en komet - i dette tilfælde formentlig objektet 2003 EH1, der formodes at være brækket af en komet for 500 år siden.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb