Annonce
Indland

Meyer-sag saboterer jobchancer for straffede

Firmaet bliver grillet i pressen, hvis det kommer frem, at man har ansat en dømt voldsmand. Den risiko er kommet frem i lyset med sagen om Claus Meyers ansættelse af en mand, der var idømt seks års fængsel for at smide sin daværende kæreste ud ad vinduet. Det skriver Avisen.dk.

- Der har været et meget voldsomt fokus på Meyer-sagen. Jeg er bange for, at den ødelægger mere, end den gavner, siger Lars Alexander Borke, juridisk direktør i Dansk Erhverv og næstformand i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd, til Avisen.dk.
Han mener, at sagen vil få arbejdsgivere til at være mere påpasselige med at ansætte tidligere straffede.

Som Avisen.dk beskrev for nylig, er der ellers meget, der tyder på, at danske virksomheder er blevet mindre skeptiske over for at ansætte tidligere straffede. Men flere eksperter frygter, at flere arbejdsgivere nu vil gøre alt for at undgå lugten i Meyers bageri. Det var offeret Marlene Duus, der første gang kritiserede Claus Meyer for at have ansat den mand, der ifølge hende har ødelagt hendes liv. Efterfølgende blev Claus Meyer hængt ud i blandt andet Ekstra Bladet og B.T.

Den hårde medfart i medierne får arbejdsgiverne til at hive i bremsen.
- Virksomhederne er påpasselige i forhold til deres image. Hvis man træder ved siden af ved at ansætte den forkerte, reagerer offentligheden strengt. Meyer-sagen viser, hvor betændt det kan være, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Avisen.dk.

Men Flemming Dreesen stiller sig tvivlende overfor, om Meyer-sagen vil have nogen effekt på længere sigt. Det negative fokus på resocialisering ærgrer Det Kriminalpræventive Råd.
- Det er utrolig synd. Jeg tror virkelig, at det har skadet mulighederne for resocialisering, siger Eva Smith, der er formand for rådet og juraprofessor ved Københavns Universitet.

Hun har i debatten talt for, at man skal fokusere på at få kriminelle ud af kriminaliteten og tilbage i arbejde - uafhængigt af, hvad der sker med offeret, som imidlertid bør sikres bedre hjælp, end tilfældet er i dag.
- Det har været svært at trænge igennem til medierne med andre budskaber, end at det var en hån mod offeret, siger Eva Smith.

Ifølge Ole Hessel, der er projektchef på udslusningsprojektet 'High:five', er en høj tolerance fra arbejdsgivernes side over for tidligere straffede afgørende for at forhindre kriminalitet.
- De løsladte kan have nok så megen vilje og evne, men hvis ingen vil vide af dem, så får de aldrig chancen for at bevise det, siger han.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem