Annonce
Indland

Militært materiel fra Letland ankommer til Køge Havn søndag

Danske soldater har været udstationeret til Letland siden maj 2022. Nu er de 800 danske soldater på vej hjem. Også dansk materiel er på vej til Danmark, hvor det ankommer til havnen i henholdsvis Køge og Aalborg i løbet af søndag og mandag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søndag etableres en midlertidig militær zone i Køge og Aalborg. Det skyldes ankomst af materiel fra Letland.

Søndag ankommer en del af det materiel og de køretøjer, som den danske kampbataljon har brugt i løbet af sin udstationering i Letland.

Det oplyser Forsvaret på Twitter.

Materiellet bliver fragtet med et transportskib og vil ankomme til Køge Havn i løbet af søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor bliver der etableret et midlertidigt militært område på Køge Havn fra klokken 05 til klokken 23.

Også i Østhavnen i Port of Aalborg vil der blive oprettet et midlertidigt militært område, fordi der ankommer et skib med materiel fra Letland.

Zonen vil være der fra søndag klokken 18 til mandag klokken 23.59.

Det oplyser Nordjyllands Politi på sin hjemmeside.

Materiellet skal ompakkes på havnen, hvorefter det skal køres til forskellige dele af landet. Noget skal til Den Kongelige Livgarde i København, mens andet skal til Trænregimentet i Aalborg.

Det oplyser Forsvarets presseafdeling til Ritzau.

Trænregimentet har til opgave at sikre, at Forsvaret har relevante logistik- og militærpolitienheder, der kan blive indsat forskellige steder i verden.

De to sendinger, der ankommer i løbet af søndag og mandag, er sidste del af hjemsendingen af det danske materiel, oplyser Forsvaret.

Den første del ankom til Køge Havn den 1. maj. Også her blev der oprettet et midlertidigt militært område.

Siden maj 2022 har danske soldater været udstationeret i Letland.

De har været en del af Danmarks bidrag til Natos forsvarsplaner for de baltiske lande efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det første hold, der bestod af 1000 soldater, blev afløst af et hold bestående af 800 soldater.

De 800 soldater er nu på vej hjem, men de bliver ikke afløst af et nyt hold med det samme. Det skyldes, at Forsvaret mangler personel.

Den danske kampbataljon har været underlagt den lettiske brigade.

Bataljonen har trænet i at bevæge sig ind i de lettiske skove ved grænseområdet mod Rusland i tilfælde af et angreb fra russerne mod Letland.

Det danske bidrag i Letland har været på størrelse med det, Danmark i en periode havde udsendt til Afghanistan.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren besøger Letland sammen med forsvarsordførere
    Danske soldater har været udstationeret til Letland siden maj 2022. Nu er de 800 danske soldater på vej hjem. Også dansk materiel er på vej til Danmark, hvor det ankommer til havnen i henholdsvis Køge og Aalborg i løbet af søndag og mandag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen