Ikkevestlige indvandrere kan komme 15 måneder hurtigere i arbejde, hvis de aktiveres, viser undersøgelse.
Det virker, at folk kommer i aktivering på en arbejdsplads fremfor kurser. Og det er beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glad for.
- Før jul lavede vi reglerne om, så kommunerne får en højere refusion, når de sender folk i aktivering på virksomheder fremfor at sende dem på kurser. Og det virker, siger ministeren.
En ny undersøgelsen fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning, viser, at ikkevestlige indvandrere har nemmere ved at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de kommer i en eller anden form for aktivering.
Det er især job med løntilskud på en privat virksomhed, der virker. For mænd betyder det, at de kommer 15 måneder hurtigere i arbejde end uden. Og kvinderne kommer 10 måneder hurtigere i job.
- På en rigtig virksomhed får man lov til at vise sit værd på en helt almindelig arbejdsplads, man får helt almindelig kolleger, og man udfører et helt almindeligt arbejde. Så det er næsten indlysende, at det virker, siger Inger Støjberg.
Sidste sommer stod beskæftigelsesministeren for skud på grund af kurser for kontanthjælpsmodtagere, der skulle finde sin indre fugl og kaste æg ned af en trappe. Det fik ministeren til at ændre reglerne.
- Kommunerne får nu en højere refusion, hvis de sender folk i virksomhedsrettet aktivering, end hvis de sender ledige i kursusaktivering. Jeg er ikke i tvivl om, at den form for aktivering er den bedste i langt de fleste tilfælde, siger Inger Støjberg.
Hun mener, at undersøgelsen, der bygger på tal fra 1997-2004, viser, at det virker.
- Jeg er meget, meget tilfreds med den her undersøgelse, siger ministeren.
Kortlægningen viser, at effekterne af andre typer af aktivering også er positive, men dog noget mindre.
/ritzau/