Minister: Energimærkning af bygninger er stadig fejlbehæftet

Boligmarkedet kan endnu ikke stole fuldt ud på den mærkning, som gør det muligt at sammenligne forbruget af energi i forskellige bygninger.

Og det skal der rettes op, mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

- Boligejere og -købere skal have et energimærke, de kan stole på. Så når en stikprøve viser, at der er fejl i hvert femte energimærke, er det stadig for mange fejl, siger Lars Chr. Lilleholt.

En stikprøveundersøgelse lavet af Energistyrelsen viser, at i 2017 var der fejl i cirka en ud af fem kontrollerede energimærker.

Året forinden stod det dog endnu værre til med fejl i næsten hvert tredje undersøgte energimærke.

En forbedring som ifølge ministeren er et resultat af "det lange seje træk med at løfte kvaliteten, som vi påbegyndte på baggrund af de alt, alt for mange fejl".

- Sanktioner over for de selskaber og firmaer, der ikke gør deres arbejde ordentligt, ser ud til at have virket. Og så har vi sendt nogle klare signaler om, at det ikke har været tilfredsstillende, siger ministeren.

For at gøre ordningen endnu mere pålidelig samarbejder ministeriet med en række organisationer med kendskab til energimærkningen.

- Det er meget positivt, at de firmaer, der udarbejder energimærkerne, har strammet op. Og jeg forventer selvfølgelig, at den gode tendens fortsætter i 2018, siger Lars Chr. Lilleholt.

En forbedring vil ifølge ham både understøtte boligmarkedet og fremme energibesparelser.

Lars Chr. Lilleholt forventer inden årets udgang at offentliggøre forbedringer af ordningen.

Energimærkning af bygninger har to formål: Det skal dels give købere eller lejere et fingerpeg om det forventede energiforbrug samt et overblik over de energimæssige forbedringer, der er rentable at give sig i kast med.

Et godt energimærke betyder mindre belastning af miljø og klima.