Annonce
Indland

Minister før coronatrivselsmøde: Unge er mærket af isolation

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Tiltag som online-fællesspisning kan være et springbræt for gode idéer til unges trivsel under corona, mener uddannelsesministeren.

Mad med Marie er et tiltag, som er sprunget ud af coronapandemien. Her laver den studerende Marie en indkøbsseddel, som andre kan følge, og så laves der mad på et fast tidspunkt sammen over computeren, hvorefter deltagerne enten spiser sammen online eller i mindre fysiske grupper.

Ifølge uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det alternative aktiviteter som denne, der kan ændre noget for de unge i coronatiden.

– Når eksempelvis undervisning er online, og fritidsaktiviteter er sat på pause, så skaber det, Marie gør, fællesskaber i en tid, hvor det ellers er svært, siger hun.

Hun påpeger, at tiltag som dette ”skaber en struktur i hverdagen, som ellers kan være sat ud af spil” på grund af coronarestriktioner.

Men på trods af, at de unge oplever ensomhed og en anden social hverdag, så er der ifølge uddannelsesministeren kommet nye gode idéer og alternative aktiviteter ud af pandemien.

Det vil hun – sammen med kulturminister Joy Mogensen (S) – gerne bygge videre på. Derfor er blandt andre eksperter, interesseorganisationer og unge inviteret til et virtuelt arbejdsmøde torsdag. Mødet skal skabe sparring og idéudvikling til nye aktiviteter og tiltag for at forbedre unges trivsel under pandemien.

Ifølge uddannelsesministeren er corona en udfordring for alle unge, men det er især svært for den gruppe, der i forvejen er tynget af ensomhed.

– Mange i gruppen af studerende bor ikke hjemme og har ikke stiftet familie endnu. Så mange bor alene i en lejlighed og mærker isolationen i højere grad. Det sætter sig i et ungdomsliv, siger hun.

Derfor har Ane Halsboe-Jørgensen ”store forventninger til arbejdsmødet, som skal være konkret og håndgribeligt”.

– Vi samler en masse kræfter og deres gode idéer. Det, jeg bringer til bordet, er et øre til de gode idéer og den politiske vilje til at bringe idéer videre, siger hun.

Mødet foregår virtuelt torsdag fra klokken 09.00 til 13.00. Ifølge programmet vil der være taler fra uddannelsesministeren og kulturministeren og præsentation af forskellige temaer, koncepter og cases.

Blandt deltagerne er Studenterrådgivningen, Roskilde Festivals programchef, Børns Vilkår og afdelingsleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen bliver der i forlængelse af mødet lavet et idé-katalog, som skal inspirere. Det bliver frit tilgængeligt for alle på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

/ritzau/

  • Doorstep i Uddannelses- og Forskningsministeriet
    Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen