Annonce
Indland

Minister forstår ikke kritik af fjernundervisning

Vi er i fuld gang med at uddanne flere lærere, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby til kritikere.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forstår ikke kritikken af regeringens planer om at lave forsøg med fjernundervisning af skolebørn via videoskærm i landets yderområder.

Socialdemokraterne frygter en opdeling af landet i A- og B-skoler, mens forældreforeningen Skole og Forældre hellere vil lokke flere lærere til yderområder med højere lønninger.

Ellen Trane Nørby svarer, at man er i fuld gang med at uddanne flere lærere.

- Vi har afsat en milliard kroner til efteruddannelse af lærere. Men det ændrer ikke på, at der kan være steder, hvor man har svært ved at rekruttere lærere inden for alle fag. Det kan være i yderområder eller små øsamfund, siger ministeren til Ritzau.

Hun kan ikke nu sætte tidshorisont på forsøgene, der gennemføres som led i regeringens vækstplan for yderområderne, hvor der kan være mangel på lærere i fysik eller tysk.

- Det afhænger af, hvor man vil være med, og hvor hurtigt man vil i gang, siger hun til Ritzau.

Socialdemokraternes ordfører, Annette Lind, er bekymret for, om fjernundervisning vil dele landet op i A- og B-skoler.

- Det er præcis dér, hvor seminarierne er længst væk, at lærermanglen er størst. Det er væsentligt for den danske folkeskole, at der står et menneske over for eleverne, siger Annette Lind.

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, er også skeptisk.

- Lærere bør i stedet tilbydes bedre løn- og arbejdsforhold, hvis de vælger at søge job i områder med mangel på kvalificerede undervisere, anbefaler hun.

- Vi gør det allerede med læger, som vi forsøger at trække til yderområderne. Er det også et problem med lærerne, kan vi gøre det samme her, siger Mette With Hagensen.

Men ifølge Ellen Trane Nørby er det ikke et enten-eller.

- Vi gør alt for at uddanne flere lærere, men det sker ikke på nul-komma-fem. Hvis man på Anholt eller i et yderområde vil gøre erfaringer med fjernundervisning, så skal det ikke være os, der spænder ben, siger undervisningsministeren.

Fjernundervisning bruges mere og mere i udlandet, tilføjer hun.

Landdistrikternes Fællesråd er anderledes glad for, at der bliver forsøg med undervisning via videolink.

Foreningens formand, Steffen Damsgaard mener, at blandt andet småøer kan få glæde af den undervisningsform.

- Det her forslag handler jo først og fremmest om at samle erfaringer inden for området, og det er vi meget glade for, siger han.

Flere skoler i Danmark har allerede kørt forsøg med fjernundervisning. Det gælder blandt andet Sejerø Skole, hvor lærere på afstand har undervist eleverne i engelsk og naturfag.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem