Minister lover opstramning efter MRSA-svigt

Et to en halv time langt samråd onsdag eftermiddag har ikke gjort offentligheden meget klogere på, hvordan det kan være, at ekspertanbefalinger om den resistente MRSA-bakterie ikke nåede frem til politikerne.

Til gengæld har både folketingspolitikerne og offentligheden i al almindelighed fået et klart løfte fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V): Det bliver bedre fra nu af.

Fremover skal det fremgå helt tydeligt, hvis de forskere, der bliver betalt for at rådgive myndighederne, er uenige med eksempelvis Fødevarestyrelsen.

- Alle har en interesse i, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening er uhildet og fri. Man skal ikke hugge en hæl og klippe en tå for at kunne sende noget over, siger Esben Lunde Larsen.

- Vi er til for borgerne, vi er til for Folketinget. Det har jeg sagt meget klart, det tror jeg alle medarbejderne i ministeriet vil kunne bevidne, tilføjer han.

Sagen handler i sin substans om anbefalinger fra forskere på DTU til, hvordan man kan bekæmpe smitten med MRSA.

Allerede i 2010 blev den daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) oplyst om, at DTU anbefalede at rette indsatsen mod den såkaldte avlstop.

Men de informationer viderebragte ministeren ikke til Folketinget under et samråd i november det år, oplyser Esben Lunde Larsen.

Hvorfor ved den nuværende minister ikke, siger han. Men han understreger, at det nemt får karakter af efterrationaliseringer.

- Henrik Høegh ville formentlig også have nævnt det, hvis han havde vidst, hvad vi ved i dag, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren gentager, hvad han har sagt flere gange i forløbet, at også den tidligere socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov blev informeret om DTU's anbefalinger i en 16 sider lang rapport i maj 2012.

Anbefalingerne blev imidlertid taget ud af den version af rapporten, hun sendte til Folketinget.

Og hvem der i sidste ende stod bag den beslutning blev der spurgt til gentagne gange under samrådet, uden at der kom noget klart svar.

Lunde Larsen ønsker ikke at "pege fingre" ad sine forgængere, siger han.

- Men hvis der var en sag, der optog mig meget, og jeg fik forelagt en rapport på 16 sider. Og den gik fra 16 sider til 10 sider. Så ville jeg selv kigge den igennem, siger han.

- Det ville jeg, fordi det er mit ansvar, hvad jeg sender over til Folketinget.

Mette Gjerskov fastholder sin forklaring om, at hendes embedsmænd forholdt hende oplysninger om, at der var slettet oplysninger i rapporten til Folketinget.

- Ja. Oplysninger blev slettet fra en rapport - uden mit vidende, og uden at jeg bad om det, siger Mette Gjerskov.