Annonce
Indland

Mrsa-bakterie blev sidste år fundet hos 3669 personer

Det er især syge og svækkede personer, eksempelvis på sygehusene, der kan få problemer, hvis de bliver inficeret med mrsa-bakterien. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Fire børneafdelinger havde sidste år udbrud af mrsa, der kan give problemer hos svækkede og syge.

Sidste år blev mrsa-bakterien fundet hos 3669. Det er en stigning i forhold til året før, da der blev registreret 3579 tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Der blev registreret 16 udbrud på sygehuse, plejehjem og andre institutioner med i alt 111 tilfælde.

Desuden blev der konstateret mrsa på fire børneafdelinger på sygehuse landet over.

Det er især syge eller svækkede personer, der kan få problemer, hvis de får mrsa-bakterien.

- Det er kritisk, når man får mrsa ind på et sygehus, hvor der er personer med et svækket immunforsvar.

- Det gør det sværere at håndtere infektioner, siger sektionsleder Anders Rhod Larsen, Statens Serum Institut.

Problemet med mrsa er, at den ikke lader sig behandle med almindelig antibiotika.

En del af de nye mrsa-tilfælde i 2018 var af typen husdyr-mrsa, der især stammer fra husdyrproduktionen.

Antallet af personer, der blev smittet med denne variant kaldet mrsa CC398, var sidste år 1215 personer. Det var på niveau med de fire foregående år.

Der skal dertil siges, at personer med daglig kontakt til for eksempel grise, oftere testes end andre grupper.

Derudover er en anden smittevej rejser til udlandet eller personer fra udlandet, der kommer til Danmark med bakterien.

16 procent af de nye mrsa-tilfælde sidste år var således erhvervet i udlandet.

Eksperterne kender ikke de præcise smitteveje for de resterende mrsa-tilfælde.

Det er ifølge Anders Rhod Larsen næppe realistisk at tro, at man helt kan komme bakterien til livs.

- Vi må konstatere, at vi rejser væsentligt mere end tidligere og har flere og flere interaktioner med udlandet, hvor forekomsten af mrsa er højere.

- Så det er svært at tro, at den del af smittetrykket letter.

- Men vi har nogle muligheder inden for husdyr-mrsa, hvor der er taget en række initiativer til at prøve at mindske spredningen fra staldene til samfundet. Tiden må vise, om det kan lykkes, siger Anders Rhod Larsen.

Screening af patienter på sygehusene er dog helt afgørende, mener han.

- Det, man kan gøre, det er at indrette retningslinjer på hospitalerne, så vi i videst muligt omfang forhindrer, at bakterien kommer ind, siger Anders Rhod Larsen.

Nyhed fra Statens Serum Institut
  • Odense Universitetshospital
    Det er især syge og svækkede personer, eksempelvis på sygehusene, der kan få problemer, hvis de bliver inficeret med mrsa-bakterien. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?