Annonce
Indland

Myndighederne overser børn af rugemødre født i udlandet

Når danske par møder op på borgerservice for at blive registreret som forældre til et barn, de har fået i udlandet, spørger myndighederne sjældent, om der har været en rugemor involveret. (Arkiv) Foto: Colourbox/Free

Borgerservice tjekker sjældent, om forældre, der bringer et barn hjem fra udlandet, har benyttet en rugemor.

Hvert år møder et antal nybagte forældre op på borgerservice i landets byer for at blive registreret i folkeregisteret som forældre til det barn, de har fået, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men medarbejderne i borgerservice stiller sjældent spørgsmålet: Har kvinden født barnet selv? Hvordan er parret egentlig blevet forældre?

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På grund af myndighedernes manglende spørgsmål bliver de nybagte forældre registreret som forældre i Danmark. Det på trods af, at de ikke er det ifølge dansk lov, hvis deres barn er født af en surrogatmor - en såkaldt rugemor - i udlandet.

På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark.

Det bekræfter advokat Louise Traberg Smidt, som rådgiver par, der benytter sig af surrogatmoderskab.

- Borgerservice lægger i meget høj grad de fødselsattester, som folk kommer med, til grund for registrering af forældreskab. Hvis medarbejderne kendte reglerne, kan det undre mig, at man i en situation, hvor to mænd kommer med en attest, ikke spørger, hvem af de to som har født barnet, siger hun.

Hun anslår, at op mod 90 procent bruger denne metode ud af de - med et usikkert estimat - 50-100 par, der hvert år får barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med endnu en kilde, som bekræfter billedet.

Vælger par at rejse til et land, hvor surrogatmoderskab lovligt kan lade sig gøre, er det vanskeligt efterfølgende at få anerkendt forældreskabet i Danmark.

Sværest er det for den sociale mor, da det er den fødende kvinde, der anses for et barns mor i Danmark. Faderen derimod får anerkendt faderskabet, hvis han er genetisk relateret til barnet.

Dertil kommer, at man i Danmark ikke kan opnå retligt forældreskab ved, at den ikke-biologiske forælder adopterer barnet, hvis barnet er født af en surrogatmor, som har modtaget betaling.

Det slog Ankestyrelsen fast i en principafgørelse fra 2016, der senere er blevet stadfæstet i byretten og nu er på vej i landsretten:

- Reglen om forbud mod betaling har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om 'levering' af børn ikke kan realiseres gennem en adoption, står der i afgørelsen.

  • Baby
    Når danske par møder op på borgerservice for at blive registreret som forældre til et barn, de har fået i udlandet, spørger myndighederne sjældent, om der har været en rugemor involveret. (Arkiv) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle