Annonce
Indland

Nikolaj Arcel efter Oscar-succes: Jeg er så lettet

Den danske film "En kongelig affære" er et skridt nærmere en Oscar. Struensee-dramaet var torsdag blandt de fem film, der er nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Instruktør Nikolaj Arcel, der for tiden er bosat i en lejet villa i Los Angeles, var stået tidligt op for at følge showet. Og han udtrykte lige efter nomineringen stor lettelse.

- Jeg er så lettet. Jeg har hele tiden tænkt, at det nok ville blive for svært at blive nomineret. Men som timerne i dag er gået, så er knuden i min mave blevet større og større, så nu er jeg bare lettet, siger Nikolaj Arcel til Ritzau.

Den 40-årige instruktør forventer dog ikke, at "En kongelig affære" kan gå hele vejen og vinde kategorien.

- Jeg er blevet nomineret til en Oscar, og det er kæmpestort for mig. Det skal jeg nyde, og jeg har ikke tænkt mig at tage af sted med en nervøsitet om, hvorvidt jeg vinder eller ej. Jeg skal bare have det kæmpesjovt, siger han og tilføjer:

- I virkeligheden tror jeg, at "Amour", som i øvrigt er en mine absolutte yndlingsfilm i år, vinder. Og derfor kan jeg slappe meget af og falde til ro, for jeg behøver ikke vinde.

Nikolaj Arcel noterer, at en Oscar-nominering sandsynligvis vil åbne en masse nye døre for ham i Hollywood.

- Herovre i Los Angeles er Oscar virkelig en stor ting i forhold til job og muligheder. Jeg tror også, at der er nogle ting, der bliver væsentlig nemmere for mig nu.

Instruktøren er nu med i opløbet om at vinde både en Oscar og en Golden Globe. Og det er både overvældende og overraskende for ham.

- Da jeg gik i gang med "En kongelig affære", tænkte: Gid den nu bliver god nok til, at folk gider se den.

- At den nu er nomineret til både en Oscar og en Golden Globe, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, siger han.

"En kongelig affære" skal kæmpe om den eftertragtede statuette med norske "Kon-tiki", chilenske "No", canadiske "War Witch" og storfavoritten "Amour" fra Østrig.

Oscar-uddelingen finder sted i Dolby Theatre i Hollywood natten til den 25. februar dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem