Annonce
Indland

Nord- og vestjyder får en stormende weekend

DMI varsler vindstød af stormstyrke i Vest- og Nordjylland lørdag og søndag og kraftig blæst i hele landet.

Selv om stormen Helga er blæst af, så er det ikke slut med kraftig vind i Vest- og Nordjylland.

DMI varsler hård vind til kuling med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og i dele af Nordjylland fra lørdag morgen til søndag eftermiddag. Og resten af landet går heller ikke fri for at holde på hat og havetrampoliner, lyder det fra DMI.

- Hele landet får en ganske blæsende lørdag med hård vind til hård kuling, men kommer man ud ved den jyske vestkyst og i Nordjylland får man også vindstød af stormstyrke, siger vagtchef ved DMI Thyge Rasmussen.

- Det er ikke så slemt som de regulære storme, vi har haft her i den senere tid, fordi det kun er vindstød af stormstyrke, men til gengæld vil det bare blæse uafbrudt det næste halvandet døgn. De andre storme, vi har haft, har kun varet nogle timer, siger han.

Vindstød af stormstyrke medfører ifølge DMI risiko for, at tagsten blæser ned, store grene knækker, og at træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Desuden kan man forberede sig på, at broer kan blive lukket for trafik.

Den kraftige blæst medfører risiko for forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden, som kan give oversvømmelser i området.

DMI forventer hård vind til kuling fra sydvest med vindstød af stormstyrke på op til 24-26 meter i sekundet.

Stormvarslet gælder frem til søndag klokken 15 for Jammerbugt, Esbjerg, Fanø, Varde, Tønder, Thisted, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn og Hjørring.

Resten af landet får også kraftig blæst, men til gengæld er temperaturerne meget milde for årstiden. Temperaturerne vil ligge mellem syv og 11 grader i hele landet.

- Det er usædvanlig mildt for en decemberdag, siger Thyge Rasmussen.

Stormen Helga kom buldrende ind over Vest- og Nordjylland fredag morgen med vindstød af orkanstyrke og middelvinde af stormstykke, men mistede pusten i løbet af dagen.

Det gav aflysninger på flere togstrækninger i Nord- og Vestjylland fredag formiddag, men skabte derudover ikke de store problemer.

Helga var lidt mere hård ved Sverige, hvor 8000 svenskere lørdag morgen er uden strøm efter stormen, oplyser det svenske nyhedsbureau TT.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem