Nu dropper vi lightprodukter

Light sodavand er sandsynligvis det produkt, de fleste danskere forbinder med kategorien lightprodukter i dag, og ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer vil 45 procent spise og drikke mindre lightprodukter, hvis de skal leve sundere.

Forbrugerøkonom fra Landbrug & Fødevarer Marianne Gregersen forklarer, at light produkterne ikke længere bliver opfattet som sunde i samme grad som tidligere, skriver Foodculture.dk.

- Forbrugerne ser ikke lightprodukter som et naturligt produkt. De oplever dem som uærlige og uægte produkter, fordi det ikke ligner et naturligt produkt, da fedtet i produktet for eksempel bliver taget ud og i stedet bliver erstattet af andre ting, forklarer Marianne Gregersen.

Hos Coop mærker man dog stadig interesse for lightprodukterne. Og når der er en tendens til at færre danskere foretrækker lightprodukter, så kommer det ifølge analysechef i Coop, Lars Aarup, an på hvilke produkter man taler om:

- Salget af lightprodukter er meget afhængigt af, hvilken type produkt vi snakker om. Der er forskel på, om vi for eksempel snakker om sodavand eller mayonnaise. Der er mange, som foretrækker den sukkerfrie sodavand, men som stadig gerne vil have den rigtige mayonnaise med smag og konsistens, som de kender.

Lars Aarup mener til gengæld at kunne se en anden tendens, hvor forbrugsmønsteret af lightprodukter er opdelt i to grupper hos danskerne, som blandt andet viser, at dem som forbruger light også forbruger mere.

- Vi ser, at dem der drikker light, drikker mere sodavand, og dem der ikke drikker light, drikker mindre. Man kan derfor sige, at danskerne er splittet i to grupper. Dem, som drikker lidt, men traditionel sodavand og dem, som drikker meget sodavand, men light, fortæller Lars Aarup.

Det kommer ikke bag på sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen, at der er så mange danskere, som vil spise og drikke mindre light, hvis de skulle leve sundere. Hun mener, at vores sundhedsfokus har ændret sig med tiden, og at man langsomt, men sikkert, ser, at tidens trends og tendenser bider sig fast. For eksempel at yoghurten bliver skiftet ud med skyr, fuldkornsmel i stedet for hvedemel og hvor salt ikke længere bare er almindeligt salt, men i stedet salt fra Himalaya eller Middelhavet.

- I 80erne og 90erne var lightprodukterne populære alternativer, men ikke nødvendigvis altid næringsrige produkter. Omkring årtusindskiftet kom der stor fokus på at få færre kalorier. Og i dag handler sundhed mere om den rigtige ernæring, vitaminer og mineraler, siger Birthe Linddal Jeppesen.

Når fedt og næring er taget ud af lightprodukter, hvad er der så kommet i stedet? Det er et spørgsmål, som kan være svært at gennemskue, og er dermed en af årsagerne til, at flere forbrugere vender ryggen til lightprodukter, ifølge Birthe Linddal Jeppesen:

- Forbrugerne kan nemt forholde sig til naturlige råvarer. Kemisk fremstillede varer eller tilsætningsstoffer tilskrives ofte en ringere værdi, end det rent faktisk nogle gange har. Vi ser nu, at maden skal have sundhedsegenskaber i sig selv.

Birthe Linddal Jeppesen er ikke i tvivl om, at lightprodukterne er på vej ud, og at fremtiden byder på flere alternativer, som kan erstatte lightprodukternes plads.

- Lightprodukterne forsvinder nok ikke på massemarkedet. Men de er absolut på retur, og vi vil komme til at se flere og flere alternativer til light. Men vi vil komme til at kalde dem noget andet, siger Birthe Linddal Jeppesen til Foodculture.dk.

For vi er stadig meget bevidste om, hvad vi spiser og drikker, mener Birthe Linddal Jeppesen, Og i et travlt moderne liv, hvor der ikke bliver så meget tid til motion, er der i stedet fokus på, hvad man bruger sine kalorier på:

- Alt efter hvor gammel man er, skal man have et sted mellem 1.000 og 2.000 kalorier pr. dag. Og man kan sammenligne det med, at hvis man har 2000 kroner, går man normalt heller ikke ud og bruger dem hurtigt. Man starter med at være kritisk og overveje, hvad de skal bruges på, ligesom man er kritisk overfor, hvad man spiser og drikker.