De danske kirkerum har ikke altid været hvide og fattige på stærke farver.
Gennem de seneste knap 500 år har både røde farver, marmoreringer i stærke farver og brune træimitationer været dominerende i forskellige perioder.
Det viser en ny kortlægning af farverne i de danske kirker siden 1536 og frem til nutiden. Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.
- Det giver os en bedre forståelse af, hvordan den menneskeskabte verden så ud før i tiden via de farver, som vi mennesker valgte at bruge, siger Karin Vestergaard Kristiansen, der står bag kortlægningen og er konservator og kirkekonsulent på Nationalmuseet.
Hun har desuden en ph.d. i farvehistorie.
Forskningsresultaterne udkommer fredag i værket "Den farverige kirke".
Kortlægningen viser ikke blot farverne i kirken gennem historien, men også i resten af samfundet.
De farver, som kirkerne blev malet med indvendigt, var nemlig de samme, som var på mode i resten af samfundet.
- Man har haft en trang til forandring og modernisering af farverne, ligesom man kender det i dag, siger Karin Vestergaard Kristiansen.
Mens man i den sidste halvdel af 1500-tallet foretrak røde og farvestærke kulører og malede imitationer af træer, gik disse farver af mode i 1600-tallet. Her prægede i stedet stærke farver med glitrende guld og sølvagtige farver.
I 1700-tallet blev den skinnende farvepragt erstattet med marmoreringer i stærke røde, blå eller grå farver, der lignende imitationer af sten.
Herefter fulgte en næsten farveløs tid, hvor man malede hvidt og lysegråt, indtil man i midten af 1800-tallet begyndte at male kirkerummet brunt.
I midten af 1900-tallet var farverne grågrumsede, hvorefter der kom en Bauhaus-periode med store, stærke farveflader.
Historiens forskellige farver er fundet igennem såkaldt farvearkæologi. Det har været muligt, fordi farverne ikke er blevet skrællet af. Gennem tiden har man i stedet valgt at overmale kirkerummet lag for lag.
Karin Vestergaard Kristiansen fortæller, at farvehistorikken perspektiverer vores egen tids trang til forandring og desuden er vigtig i restaurering- og bevaringsarbejde af kulturarven.
- I bevaringsøjemed kan vi begynde at måle på, hvor mange farver eller bemalinger fra forskellige tidsperioder, der er bevaret rundtomkring i landet, så man kan vurdere, om man skal begynde at gøre en særlig indsats for at passe på dem, så de kan få lov at blive stående, siger hun.
/ritzau/