Annonce
Indland

Ny liste: Danske arter er blevet mere truede

En ny rødliste konkluderer, at danske arter generelt er blevet mere truede på ti år. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danske plante-, dyre- og svampearter er blevet mere truede. Det viser den nye rødliste fra Aarhus Universitet.

Efter seks års arbejde er forskere nu klar med en ny såkaldt rødliste, der gør status over, hvordan det står til med de danske plante-, dyre- og svampearter.

Overordnet er konklusionen, at arterne generelt er blevet mere truede, oplyser Aarhus Universitet, som står bag rødlisten. Listen er for første gang siden 2010 blevet opdateret.

Universitet oplyser, at der efter nøje analyse af de nye vurderinger ses "en lille - men statistisk signifikant - tilbagegang for de danske arter samlet set".

- Vi kan se en lille tilbagegang for arterne - altså en lille stigning i, hvor truede arterne er. Det er en signifikant stigning, så den er der, selv som den ikke er så stor, siger forsker Jesper Erenskjold Moeslund fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.

Af de 10.683 arter, som er vurderet på rødlisten, er 386 arter forsvundet fra den danske natur, 376 er kritisk truede, 663 er truede, 802 er sårbare, 568 er næsten truede.

For 1638 arter er der utilstrækkelige data om udbredelsen, mens 6224 arter vurderes som livskraftige.

Ser man på de aktuelle trends for truede og næsten truede arter, er cirka 2,5 procent af arterne i fremgang, mens lidt over 15 procent vurderes at være i tilbagegang, oplyser Aarhus Universitet.

Omkring 11 procent af arterne er stabile, og for resten af arterne kender forskerne ikke trenden.

Listen omfatter karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper.

Dykker man ned i de enkelte artsgrupper, er der en signifikant stigning i truede arter af karplanter, fugle, svirrefluer og snudebiller. Samtidig er der et signifikant fald i truede arter af guldsmede.

Andelen af rødlistede arter er især stor i skovene og i naturtypen græsland, som er lysåbne, tørre og naturligt, næringsfattige områder.

- Vi har fortsat et tab af levesteder i Danmark. Det gør, at det bliver svært at være arter - især arter, som har særlige krav til levesteder, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Han fortæller, at det korte svar på, hvad der skal gøres for at sikre arterne bedre fremover er mere plads til naturen:

- Der er brug for, at man har nogle større sammenhængende arealer, som naturen kan boltre sig på, siger han.

Biolog Thor Hjaresen fra Verdensnaturfonden, WWF, mener, at den nye rødliste over danske arter bekræfter, at den danske natur befinder sig i en alvorlig krise.

- Vi skal afsætte mere plads til natur - vild natur - uden skovbrug og landbrug. Vi mener, at staten må gå først. Vi foreslår en akutpakke, at statens skovdrift stopper inden 2030, og statsskovene bliver til vild natur, siger han.

  • BM
    En ny rødliste konkluderer, at danske arter generelt er blevet mere truede på ti år. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet