Danmarks Naturfredningsforening kræver en analyse, inden regeringen åbner for byggeri af boliger og erhverv i et område på størrelse med halvdelen af Danmark.
Regeringens planlagte lempelser af planloven for at øge mulighederne for at bygge på landet vil berøre 42,4 procent af Danmark. Det viser en beregning fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Regeringen vil give 29 kommuner i yderområderne nemmere adgang til mere erhvervsbyggeri, butikker samt nye boliger.
Men ifølge tal fra DN udgør de 29 udkantskommuner samlet 42,3 procent af Danmarks areal. Alene lempelserne i kystnærhedszonen, der går tre kilometer ind fra havet, omfatter over 51 procent af Danmarks samlede kystnærhedszone.
Derfor efterlyser naturfredningsforeningen nu en samfundsøkonomisk analyse. Den skal vise, hvordan der kan skabes nye bæredygtige og varige arbejdspladser i Danmarks randkommuner.
- Ændringen af planloven er så stort et indgreb, at alt andet vil være uforsvarligt, inden værdifulde landskaber går tabt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.
Flere eksperter har peget på, at det slet ikke er planloven, men manglende vækst generelt i yderområderne der er problemet.
Ifølge professor Flemming Just, institutleder ved SDU's Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg rækker regeringens samlede udkantsudspil, som planlovsændringerne er en del af, næppe til mere 200 nye arbejdspladser.
- Vi har tidligere påvist, at det åbne land lukker til på grund af den spredte bebyggelse, regeringen nu vil have mere af. Men det har ikke givet flere varige arbejdspladser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ifølge DN-undersøgelse fra 2000-2005 er 65 procent af boligbyggeriet sket med kommunal dispensation i områder med natur eller planlagt natur. Halvdelen af Danmarks erhvervsbyggeri er sket i det åbne land.
/ritzau/