Annonce
Indland

Ny screening af positive test sætter fart på smitteopsporing

En ny screening betyder, at der nu hurtigere kan komme svar på, om en positiv coronatest er med en britiske variant. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nu benyttes en test, der hurtigere kan vise, om en positiv coronatest er med en variant, der holdes øje med.

Siden midten af januar er danskernes positive coronatest blevet undersøgt for, om smitten var med en af de virusvarianter, der holdes øje med.

Nu er en ny udgave af en screening taget i brug, og det betyder, at der kan sættes mere fart på smittesporingen. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Den screening, der hidtil er blevet brugt - Delta-PCR - kan kun fastslå, om en positiv coronatest er med en buket af forskellige virusvarianter.

Den kan ikke vise, præcis hvilken variant der er tale om.

Derfor skal test, der slår ud, bagefter sekventeres, så varianten kan fastslås.

Den nye test - Delta-2-PCR - kan derimod allerede i første omgang vise, om man er smittet med for eksempel den britiske variant.

Den første Delta-PCR har ifølge Anne-Marie Vangsted, direktør for Testcenter Danmark, været et vigtigt redskab.

- Men den havde begrænsninger, idet den påviste en gruppe af varianter samlet, der først efter sekventering kunne specificeres.

- Nu opgraderes screeningen med den nye Delta-2-PCR, og det er en klar forbedring, siger hun i meddelelsen.

Den nye test kan adskille både den britiske, sydafrikanske, brasilianske og minkvarianten.

Svaret kan være klar, 12-24 timer efter at der er kommet svar på pcr-testen. Det er kortere tid, end det tager at få svar på en helgenom-sekventering, som analyserer hvilken variant, smitten stammer fra.

Den britiske variant - B117 - var grunden til, at restriktionerne i det danske samfund i starten af året blev strammet yderligere.

For at undgå overbelastning af sundhedsvæsenet ville man gerne sænke hastigheden, hvormed den spredte sig i samfundet. Varianten er nemlig mere smitsom.

Nu er varianten den dominerende i Danmark, hvor den udgør to tredjedele af de nye smittetilfælde.

Den sydafrikanske variant er ikke særlig udbredt i Danmark. Der er registreret færre end 20 tilfælde af smitte med virusset, som har en mutation, der er mere smitsom og mere modstandsdygtig over for antistoffer.

Der arbejdes på at opgradere testen yderligere. Det er håbet, at den også vil kunne finde varianter med mutationen E484K. Den giver virusset nedsat følsomhed over for antistoffer.

Pressemeddelelse fra SSI
  • RB PLUS Seruminstitut: Smitten falder i de næste uger
    En ny screening betyder, at der nu hurtigere kan komme svar på, om en positiv coronatest er med en britiske variant. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing