Annonce
Indland

Ny sikkerhedstest kan redde pindsvin fra robotplæneklipperen

I de seneste år har mange europæiske "pindsvinplejestationer", der hjælper syge pindsvin, set en stigning i antallet af dyr med skader på grund af robotplæneklippere. Derfor har zoolog og adfærdsbiolog Sophie Lund Rasmussen sammen med andre forskere testet 50 pindsvin for at skabe "pindsvinvenlige" robotplæneklippere. Foto: Troels Pank/Free
En ny test udviklet af et forskerhold kan vurdere, hvor farlige robotplæneklippere er for pindsvin.

Flere pindsvin er de seneste år kommet til skade, efter at de har været i kontakt med en robotplæneklipper.

Derfor har et forskerhold ledet af pindsvineksperter fra Oxford University og Aalborg Universitet udviklet en test, der kan vurdere, hvor farlige robotplæneklippere er for truede pattedyr.

Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her har holdet blandt andet undersøgt pindsvins personlighed og reaktioner på mødet med robotplæneklippere.

Forskerne har i alt testet 50 pindsvin, som blev udsat for en række ufarlige test med robotplæneklippere uden knivblade.

Og ifølge Sophie Lund Rasmussen, der er zoolog og adfærdsbiolog på Oxford University og leder af forskerholdet, havde pindsvinene overordnet tre forskellige reaktioner.

- Enten løb de væk fra maskinen, blev stående stift foran robotplæneklipperen i en delvist sammenkrøllet position eller snusede nysgerrigt til plæneklipperen, siger hun.

Zoolog og adfærdsbiolog Sophie Lund Rasmussen har sammen med andre forskere fra Oxford University og Aalborg Universitet udviklet en model af et pindsvin, som kan bruges til at udvikle "pindsvinvenlige" robotplæneklippere. Foto: Sophie Lund Rasmussen/Free

Her oplevede hun desuden, at de yngre pindsvin var mere modige end de ældre. Men anden gang, pindsvinene mødte maskinen, viste undersøgelsen, at de alle var mere forsigtige.

- Det tyder på, at pindsvin kan lære af deres første møde med en robotplæneklipper, siger Sophie Lund Rasmussen.

Ifølge hende er det ideelle scenarie, at robotplæneklipperen kan opdage pindsvinet på afstand og skifte retning.

Forskerne har på baggrund af resultaterne udviklet en model af et pindsvin, der kan 3D-printes. På den måde kan modellen placeres i nogle bestemte nøglepositioner for at simulere virkelighedstro reaktioner fra et levende pindsvin.

- Vores mål er at gøre modellens design offentligt tilgængeligt til 3D-print, så virksomheder kan bruge modellen, når de skal udvikle "pindsvinvenlige" robotplæneklippere, siger Sophie Lund Rasmussen.

I den kommende tid skal hun og forskerholdet derfor arbejde videre med at få sikkerhedstesten integreret i de officielle testprotokoller, der godkender robotplæneklipperne til salg på det europæiske marked.

/ritzau/

  • SOPHIE WITH HEDGEHOG AND ROBOTIC LAWN MOWER_CREDITS TROELS PANK
    I de seneste år har mange europæiske "pindsvinplejestationer", der hjælper syge pindsvin, set en stigning i antallet af dyr med skader på grund af robotplæneklippere. Derfor har zoolog og adfærdsbiolog Sophie Lund Rasmussen sammen med andre forskere testet 50 pindsvin for at skabe "pindsvinvenlige" robotplæneklippere. Foto: Troels Pank/Free
  • HEDGEHOG CRASH TEST DUMMY  CREDIT SOPHIE LUND RASMUSSEN
    Zoolog og adfærdsbiolog Sophie Lund Rasmussen har sammen med andre forskere fra Oxford University og Aalborg Universitet udviklet en model af et pindsvin, som kan bruges til at udvikle "pindsvinvenlige" robotplæneklippere. Foto: Sophie Lund Rasmussen/Free
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem