Annonce
Indland

Ny ulv er fundet i Midtjylland efter dådyrangreb

På bare tre måneder er der kommet to nye hanulve til Danmark. Der er spor efter begge i Midtjylland, men forskerne mangler endeligt at identificere den ene af de to. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Der er siden april måned indvandret to hanulve til Jylland. Den seneste vurderes at være kommet til i maj.

En ung hanulv er for nylig indvandret fra Tyskland og har måske slået sig ned i Midtjylland.

Det viser DNA-prøver, som det tyske Senckenberg-laboratorie har foretaget for Miljøstyrelsen.

Dermed er den danske ulvebestand blevet mindst to hanulve rigere inden for de seneste tre måneder.

Den senest tilkomne har navnet GW1156m og blev opdaget i Midtjylland, fortæller Kent Olsen, forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

- Det er rigtigt, at der i foråret er kommet to nye ulve til Danmark. Den ene af ulvene har vi ikke identificeret endeligt endnu, men vi ved, at der er tale om en hanulv, og at den formentlig er kommet til Danmark i april måned.

- Den senest indvandrede ulv har vi fået identificeret. Det er sket ud fra dna, der er blevet fundet ved Silkeborg i et område, der hedder Harbovad.

- Her ligger der en privat hjortefarm, hvor dna-spor fra ulven blev fundet på to dræbte dådyr 5. juni, siger Kent Olsen.

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet overvåger ulvebestanden i Danmark for Miljøstyrelsen.

Ud fra DNA-prøverne har forskerne præcist kunne identificere ulven.

- Den er født i 2017 eller 2018 i Sachsen i Tyskland, så dens fødested ligger cirka 700 kilometer fra, hvor den bliver fundet i Danmark første gang.

Siden 5. juni er der imidlertid ikke bekræftede spor efter GW1156m. Men Kent Olsen tror, at ulvene fortsat er i Danmark.

- Jeg finder det overvejende sandsynligt, at begge ulve stadig er i Danmark. Men GW1156m er formentlig vandret videre (fra Midtjylland, red.), da den hanulv, der kom til i foråret, allerede er i Midtjylland.

- Derfor er det muligt, at GW1156m har opdaget, at der var afføring fra en anden ulv i området, og så er den vandret videre, siger han.

Skal man tro det tyske medie Bild, så har GW1156m på sin vej gennem Nordtyskland gjort sig bemærket.

I en artikel fra 18. juli skriver avisen således, at GW1156m siden april har dræbt hele 33 får i området omkring byen Lauenburg øst for Hamburg.

Kent Olsen kender ikke til ulvens eventuelle tidligere bedrifter i udlandet, men han understreger, at intet tyder på, at den nye ulv opfører sig unormalt.

- Ulven (GW1156m, red.) har formentlig været her i godt 2-3 uger før angrebet sker i Harbovad. Og siden er der gået over en måned, hvor vi ikke har nogen bekræftede angreb fra den.

- Så ud fra det vil jeg sige, at den opfører sig fuldstændig normalt og givetvis finder sin føde i form af hjortevildt i naturen, siger han.

Miljøstyrelsen bekræfter, at ulven ikke er klassificeret som en problemulv i Tyskland, og med fundet af GW1156m estimeres det, at der er fem voksne ulve, samt et kuld unger i Danmark.

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet forventer snarest at kunne offentliggøre identiteten på den anden nye hanulv, der har slået sig ned i Midtjylland.

Artikel fra Bild, på Bilds hjemmeside
  • Vestjyde risikerer fængsel for drab på ulv
    På bare tre måneder er der kommet to nye hanulve til Danmark. Der er spor efter begge i Midtjylland, men forskerne mangler endeligt at identificere den ene af de to. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle