Nye nordiske kostråd: Skru ned for kød og op for bælgfrugter

Kosten skal være overvejende plantebaseret. Der skal være et højt indtag af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn.

Og så skal der skrues markant ned for indtaget af særligt rødt kød, men også indtaget af fjerkræ.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne i de nye nordiske næringsstofanbefalinger, som bliver opdateret tirsdag. Her er der for første gang stort fokus på klimaet.

Det er nemlig ikke kun vigtigt at vide, hvilken mad der er godt for helbredet, men også hvilken mad der er godt for miljøet.

Karen Ellemann, som er generalsekretær for Nordisk Ministerråd, kalder et sådant fokus "banebrydende".

- Det er første gang, at man kombinerer ernæringsanbefalinger med miljøspørgsmål. Det er helt bevidst, at vi også har sat fokus på miljøspørgsmålet, når vi taler om vores ernæring.

- Det handler selvfølgelig om, at det har en betydning for vores planet, hvordan vi indtager mad, siger hun.

Det er første gang siden 2012, at de nordiske næringsstofanbefalinger bliver opdateret. Det er den sjette udgave af anbefalingerne.

Ligesom tidligere beskriver de, hvilken mængde af vitaminer og mineraler, fedtstoffer og kulhydrater kroppen skal bruge for at have det godt.

Men elementet om, hvad der er godt for kloden, fylder også en hel del.

I anbefalingerne lyder det, at indtaget af rødt kød bør være betydeligt lavere end 350 gram om ugen af miljømæssige årsager.

Desuden understreges det, at man ikke bare bør erstatte det røde kød med eksempelvis kylling.

- Reduktion af rødt kød bør ikke resultere i en stigning i forbruget af hvidt kød (fjerkræ). For at minimere miljøpåvirkning bør kødforbruget erstattes af vegetabilske fødevarer såsom bælgfrugter og fisk fra bæredygtigt forvaltede bestande, lyder det.

Ud over de klare anbefalinger, der gavner kloden, indgår der klare anbefalinger for en bedre sundhed.

Blandt andet anbefales det at begrænse indtaget af slik og andre sukkerholdige fødevarer. Alkohol bør undgås, da det ikke er muligt at vurdere, hvad et "sikkert niveau af indtag" vil være.

Hvis det indtages, bør det være i små mængder. Børn, unge og gravide rådes dog til total afholdenhed.

I fire årtier har rapporten fungeret som grundlag for nationale kostråd i Norden og de baltiske lande.

De anbefalinger, som lanceres tirsdag, er resultatet af fem års arbejde udført af cirka 400 nordiske og internationale forskere, som har gransket tusindvis af forskningsstudier.

- I tidligere publikationer har det handlet om ernæringsanbefalinger. Altså om blandt andet vitaminer og mineraler. Du ved, gængs ernæring.

- Det banebrydende her er, at bestillingen fra ministrene tilbage i 2018 var, at vi gerne vil have miljøaspektet med i den kommende rapportering. Det er jo indlysende, at vores madindtag også har en effekt på miljøet, siger Karen Ellemann.

De danske kostråd blev senest opdateret i 2021. Kostrådene, som havde overskriften "De officielle kostråd - godt for sundhed og klima", indeholder fokus på at mindske klimabelastningen gennem den mad, man spiser.

To af rådene lyder: "Spis planterigt, varieret og ikke for meget" og "Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk".

Bælgfrugter er eksempelvis linser, kikærter og bønner.

De seneste danske kostråd indeholder altså allerede en stor del af de anbefalinger, som de nordiske kostråd inkluderer i den nye opdatering.

Derfor forventer Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, da heller ikke, at de nordiske anbefalinger rykker ved de danske kostråd.

- De danske kostråd matcher allerede meget godt de nordiske næringsstofanbefalinger, så vi vil nok ikke se den store forskel hos den enkelte dansker, men mere for de professionelle som arbejder med mad og ernæring, siger hun.

Ifølge Line Damsgaard kræver det fortsat et stort arbejde, hvis danskerne skal spise markant anderledes, som både de danske og nordiske kostråd lægger op til.

- Vi er traditionsbundne, og vi har en stærk madkultur. Vi har mange vaner, der er bundet op på den mad, vi spiser, og det betyder, det kan være svært at ændre.

- Derfor har vi særligt brug for noget viden om, hvordan vi skal tilberede eksempelvis bælgfrugter, og så er der også brug for noget mere produktudvikling, siger hun.

/ritzau/