Hvis man vil hylde drabsofre med en udstilling, skal man naturligvis først orientere de efterladte - og i øvrigt lave udstillingen et andet sted end på et kriminalhistorisk museum.
Det mener formanden for Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, efter at portrætter af 12 kvindelige drabsofre er blevet udstillet på Politimuseet i København.
- Vi har det store problem, at udstillingen er på et kriminalhistorisk museum. Dermed kommer fokus per automatik til at ligge på historierne bag drabene i stedet for udelukkende på ofrene, siger Henning Wollsen til Ritzau.
- Det er helt fint, at man vil hylde drabsofre, men så rammerne være nogle andre. Man burde i stedet have lavet udstillingen et mere neutralt sted som eksempelvis et rådhus, siger han.
Udstillingen har onsdag vakt harme hos flere af de dræbtes familier, fordi museet ikke på forhånd har orienteret dem om afbildningerne.
Og det er da også fuldstændig uacceptabelt, fastslår Henning Wollsen:
- Man siger, at man vil hylde ofrene, men man gør efter min mening det stik modsatte, når man ikke har haft kontakt til de pårørende.
De 12 ofre er, med en enkelt undtagelse fra 1902, blev dræbt i årene 1989 til 2010. Flere af drabssagerne er altså relativt nye, hvilket ifølge Henning Wollsen i sig selv er stærkt problematisk.
- Det er simpelthen i for frisk erindring for de efterladte, og det er helt uacceptabelt, siger han og understreger, at i de tilfælde er rammerne for udstillingen underordnede.
Kunstneren bag malerierne, Birgitte Skallgård, er ked af, at de pårørende ikke er blevet inddraget.
Ifølge den ansvarlige for udstillingen er det helt bevidst, at museet ikke har henvendt sig til de pårørende.
- Ikke kun fordi det vil være besværligt at finde frem til dem. Det ville også begrænse ytringsfriheden og muligheden for at lave sådan nogle udstillinger, hvis pårørende kunne forhindre det, siger Frederik Strand, leder af Politimuseet, til Berlingske.
/ritzau/