Annonce
Indland

Officerer passer på prins Henrik ved det sidste farvel

Prins Henriks båre ankom til Christiansborg Slotskirke fredag den 16. februar 2018. Prins Henrik skal ligge her på castrum doloris, indtil han tirsdag formiddag klokken elleve bisættes fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Fra lørdag til mandag kan danskerne tage afsked med prins Henrik, der ligger i Christiansborg Slotskirke.

Når danskere fra lørdag til mandag tager afsked med prins Henrik i Christiansborg Slotskirke, vil officerer fra både hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet stå æresvagt ved prinsens båre.

Det er en gammel tradition, at officererne står vagt, når en kongelig ligger på castrum doloris. Her ligger båren på en forhøjning i kirken, og offentligheden får mulighed for at få et sidste farvel.

Vagtholdene vil bestå af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Desuden vil der være to majorer eller orlogskaptajner, to kaptajner eller kaptajnløjtnanter og to premierløjtnanter.

I kirken er prinsens båre lagt på en katafalk, der er overdækket med et klæde af purpur fløjl.

Prins Henrik sov tirsdag aften stille ind på Fredensborg Slot, efter at han dagen før var kommet hjem fra Rigshospitalet. Torsdag blev prinsens båre kørt fra Fredensborg til Amalienborg.

Fredag blev prins Henrik så kørt til Christiansborg Slotskirke. Imens fulgte kongefamilien med i biler, og de var kort inde i kirken til en mindre ceremoni.

Det er muligt for alle at se prinsen i castrum doloris fra lørdag eftermiddag klokken tre til lørdag aften klokken syv, søndag fra middag til syv om aftenen og mandag eftermiddag fra klokken tre og fire timer frem.

Forinden da vil kongefamilien besøge prinsen i castrum doloris lørdag klokken 10.15.

Prinsen skal ligge i castrum doloris indtil tirsdag, hvor han bliver bisat klokken elleve om formiddagen fra slotskirken. Det bliver en privat ceremoni.

Efterfølgende skal prinsen kremeres. Prinsens ønske var, at halvdelen af asken bliver spredt i de danske farvande. Den anden halvdel skal sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave.

Kongehuset gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere ved castrum doloris i slotskirken.

  • Prins Henriks kiste ankommer til Christiansborg Slotskirke fredag den 16 februar 2018, Prins Henrik
    Prins Henriks båre ankom til Christiansborg Slotskirke fredag den 16. februar 2018. Prins Henrik skal ligge her på castrum doloris, indtil han tirsdag formiddag klokken elleve bisættes fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet