Annonce
Indland

Ombudsmand: Stop tvang over for anbragte unge

Mens retssagen om påstået vold mod anbragte unge på Solhaven ruller videre mandag, har Folketingets Ombudsmand besluttet at hejse advarselsflaget over for andre institutioner, der arbejder med anbragte unge.

De må ikke med magt tvinge de unge ned i en sofa for at få ham eller hende til at sidde og tænke sig om.

Flere anbragte unge på opholdsstedet Fonden Kanonen i Hinnerup i Østjylland har fortalt ombudsmanden, at de oplevede det som en straf at blive tvunget til såkaldt refleksionstid på sofaen. Her skal de sidde i nogle minutter eller i timer.

I et tilfælde nægtede en af de unge at tørre noget revet ost op på spisebordet. Diskussionen udviklede sig, og ifølge de ansatte blev han vild i blikket.

Han ville ikke adlyde en ordre om at sætte sig i en sofa i stuen, og under modstand blev han derfor ført ind i stuen.

Også to andre tilfælde drejer sig om, at unge med magt bringes hen til sofaen for at tænke sig om.

Ombudsmanden slår i sin rapport fast, at der er en risiko for, at opholdsstedet bruger magt i disse situationer, selv om det ikke er tilladt.

Kanonen mente ikke, at det er en brug af magt, når en anbragt ung med en hånd på skulderen føres hen til sofaen. Men ombudsmanden er ikke enig.

Ombudsmanden fører blandt andet tilsyn med en række institutioner og kan komme med kritik og anbefalinger.

Nu planlægges besøg på flere institutioner, som ligner Kanonen, oplyser ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

- I den forbindelse vil vi naturligvis blandt andet være meget opmærksomme på, om der her er samme problemstillinger, skriver han i en mail til Ritzau.

På Kanonen siger lederen, at man løbende evaluerer arbejdet med de unge og er selvkritiske.

- Vi tager selvfølgelig rapporten til efterretning. Det er faktisk en ret pæn rapport, for den kommer ikke med påbud til os, men beder os overveje vores praksis, siger Trine Hounsgaard Pfeiffer.

I foreningen LOS, som varetager interesser for bl.a. private opholdssteder, fortæller direktør Geert Jørgensen, at afgørelsen får en blandet modtagelse.

- Nogle bekræftes i den opfattelse, de hele tiden har haft. Andre vil overveje, hvad de gør og vil justere deres handlinger. Og en tredje gruppe vil være helt negative, fordi de føler sig begrænset i deres muligheder for at hjælpe de unge, siger Geert Jørgensen.

- Udtalelsen fra ombudsmanden er et bidrag til debatten og kan være med til at skabe en større fælles forståelse om de metoder, der må anvendes, siger direktøren.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem