Ombudsmanden undersøger ikke hemmelige koder på Herlev Hospital. Han er tilfreds med Sundhedsstyrelsens tiltag
Ombudsmanden dropper at se nærmere på sagen om patienter på Herlev Hospital, der ikke har fået at vide, at deres genoplivning er droppet ved hjertestop.
Hospitalet har i sine journaler benyttet sig af koderne "Minus EHM" og "Minus ITA" i de tilfældet, hvor det er besluttet ikke at live patienten op eller foretage en intensiv behandling
Men i to tilfælde, hvor koderne er blevet benyttet, har Herlev Hospital ikke har oplyst det til patienten, og det er i strid med reglerne.
Sagen har blandt andet fået Sundhedsstyrelsen til at indskærpe informationspligten over for de involverede læger på Herlev. Desuden vil styrelsen komme på uanmeldt besøg på hospitalet for at sikre, at alt foregår efter bogen.
Det er tiltag som disse, der ligger til grund for ombudsmandens beslutning om ikke at indlede en undersøgelse.
/ritzau/