Annonce
Indland

Omikron-variant nærmer sig 200 tilfælde i Danmark

Der testes løs landet over i disse tider, hvor den nye Omikron-variant vinder mere og mere frem. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, siger Henrik Ullum, direktør i SSI.

Der er i alt fundet 183 tilfælde af den nye Omikron-variant af coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside søndag.

I fredags var tallet på 18, hvor der desuden var 42 andre tilfælde, som afventede yderligere undersøgelse.

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, siger Henrik Ullum, administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI), til hjemmesiden.

- Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

- Vi arbejder på højtryk for at bremse udviklingen med hurtig laboratoriepåvisning af virusvarianten, så Styrelsen for Patientsikkerhed kan starte smitteopsporingen hurtigst muligt.

- Den tid, vi vinder, skal vi bruge til at få vaccineret flest muligt. En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis Omikron-smitten stiger yderligere, siger han.

Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, konstaterer også, at Omikron er i fremmarch i Danmark. Det var også forventningen, efter at varianten først så dagens lys.

- Vi foretager intensiveret smitteopsporing af alle bekræftede eller mistænkte tilfælde af Omikron-varianten, siger hun i en skriftlig kommentar.

Nu handler det om at forsinke udbredelsen, samtidig med at få flere vaccineret.

- Det er kun godt en uge siden, at vi så de første tilfælde af Omikron-varianten i Danmark. Siden er det gået stærkt, siger Drewes.

- Vi har blandt andet et smitteudbrud i Jylland efter en julefrokost med 150 mennesker.

- Her har vi aktuelt blandt gæsterne registeret 55 smittede, hvoraf 38 er Omikron-bekræftet ved variant-PCR og 15 er bekræftet ved WGS (en såkaldt helgenomsekventering, som er en laboratorieanalyse baseret på en blod- eller vævsprøve, red.), siger hun.

Drewes henviser til en i medierne allerede omtalt julefrokost i Viborg.

Til Ritzau uddyber hun, at den intensiverede smitteopsporing i forhold til Omikron-varianten fortsætter som i den seneste tid.

- Vi fortsætter med at gå ud til tredje led. Altså vi går ud til de smittedes nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter. Dem beder vi om at gå i isolation og blive testet.

- Så vi kaster nettet bredere ud end ved den almindelige Delta-variant. Så det er rigtig mange mennesker, siger hun.

Drewes understreger, at det udelukkende handler om at forsinke udbredelsen af Omikron-varianten.

- Hver dag, vi kan forsinke, er en dag givet god ud, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i et opslag på Facebook søndag aften, at der stadig er meget, man ikke ved om den nye variant.

- Imens vi afventer mere viden og mere data om Omikron, og hvordan den spreder sig i en vaccineret befolkning, er det afgørende, at vi holder den så langt nede som muligt, lyder det blandt andet i opslaget.

  • Coronatest i Køge
    Der testes løs landet over i disse tider, hvor den nye Omikron-variant vinder mere og mere frem. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader