Biskopper forventer, at stat og kirke vil blive skilt. Ny undersøgelser viser, at opbakningen til folkekirkens særstatus daler.
Der er mindre og mindre opbakning til, at den danske folkekirke skal have en særlig status i forhold til andre trossamfund. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har foretaget for Kristeligt Dagblad.
Her svarer 59 procent af danskerne ja til, at folkekirken fortsat skal have særstatus, mens hele 70 procent af danskerne for 11 år siden bakkede op om folkekirkens særlige bånd til staten.
Udviklingen kan tolkes som et tegn på, at stat og kirke vil blive skilt, påpeger flere. Tidligere biskop Erik Norman Svendsen har allerede spået, at det vil ske, og biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, erklærer sig nu enig:
- Jeg er en klar tilhænger af den folkekirkelige ordning, men stat og kirke bliver nok skilt på et tidspunkt. Der sker ting kulturelt i vores samfund, som kirken og politikerne er nødt til at erkende. Det er vigtigt, at kirken er forberedt på den situation. Det kan den blive ved blandt andet at se på kirkeforfatningen i Grundlovens paragraf 66, siger Nissen til avisen.
Han mener, der skal iværksættes et udredningsarbejde, der skal se på, hvordan man inden for rammerne af den nuværende grundlov kan give kirken større frihed vedrørende egne indre anliggender.
I undersøgelsen fra 2010 fremgår det, at det særligt er de unge mellem 18 og 34 år, som ikke bakker op om stat-og kirkeforholdet. Kun 36 procent støtter ordningen, mens det gælder 67 procent af danskerne over 34 år.
I Grundlovens paragraf 66 står der, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, skriver Kristeligt Dagblad.
/ritzau/