Annonce
Indland

Orlogsmuseet i København lukker som selvstændigt museum

Udstilling på Tøjhusmuseet i København Foto: POLFOTO/Bjørn Marcus Trappaud

Sparekrav er medvirkende til, at fortællingen om Danmarks flådehistorie fremover skal ses på Tøjhusmuseet.

Danmarks flådehistoriske museum, Orlogsmuseet, lukker som selvstændigt museum. I stedet flyttes udstillingen fra de nuværende lokaler på Christianshavn i København til Tøjhusmuseet ikke langt derfra.

Det oplyser Nationalmuseet, som begge museer hører under, i en pressemeddelelse.

Sammenlægningen sker af to årsager. For det første skal Nationalmuseet ifølge regeringens oplæg til en finanslov spare to procent årligt over de næste fire år.

Men ifølge ledelsen på Nationalmuseet giver det også god mening at flytte Orlogsmuseet til Tøjhusmuseet, hvor dansk våben- og krigshistorie i forvejen er udstillet.

- Søkrig og landkrig har til alle tider været tæt forbundet, og på et fælles krigshistorisk museum kan vi integrere begge dele i en samlet formidling.

- På den måde kan vi sætte søhelte som Niels Juel og Tordenskiold ind i en større sammenhæng, der rækker ud over deres bedrifter til søs, og vi kan vise, hvordan flåden og hæren gennem historien har understøttet hinanden i krig, siger Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, i pressemeddelelsen.

Nationalmuseet forventer, at der fremover kan spares 3,2 millioner kroner årligt i form af husleje og andre driftsomkostninger.

Derudover sparer Nationalmuseet 1,6 millioner kroner ved at aflyse de to planlagte særudstillinger om henholdsvis Carsten Niebuhrs arabiske rejse og De Vestindiske Øer.

- Vi er hele tiden nødt til at se på, om vi udnytter vores midler bedst muligt, og vi skal altid være parate til at forbedre museernes drift, hvis det vel at mærke ikke går ud over forskning, formidling og bevaring, og set i det lys har vi truffet den rigtige beslutning, uanset hvad Nationalmuseets økonomiske rammevilkår måtte være, siger Per Kristian Madsen.

Orlogsmuseet havde i 2014 cirka 34.000 besøgende, mens Tøjhusmuseet havde omtrent det dobbelte.

Genopstillingen af effekterne fra Orlogsmuseet forventes at være afsluttet i løbet af sommeren 2016.

  • Udstilling på Tøjhusmuseet i København Foto: POLFOTO/Bjørn Marcus Trappaud
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem