Annonce
Indland

Over tre millioner fulgte tronskiftet i de danske stuer

Mange havde valgt at trodse kulden og tage turen ind til Christiansborgs Slotsplads søndag for at se de historiske begivenheder. Imens fulgte over tre millioner tv-seere med hjemme fra de varme stuer. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
På tværs af DR og TV 2 fulgte 3.104.000 tv-seere med i transmitteringen, da Danmark søndag fik ny konge.

Der var sort af mennesker i København søndag, da tilskuere fra hele kongeriget havde trodset vinterkulden og var mødt op på Christiansborg Slotsplads for at overvære tronskiftet.

Men det var ikke kun på gaden, at danskerne fulgte den historiske begivenhed.

På tværs af Danmarks to store tv-kanaler DR og TV 2 så lidt over tre millioner med på tronskiftedagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser DR Analyse på baggrund af tal fra analyseinstituttet Nielsen, der opgør seertal for flow-tv og streaming.

På DR nåede dækningen samlet ud til 2,3 millioner seere, mens den på TV 2 nåede ud til lidt over 1,8 millioner, oplyser DR Analyse.

At der samlet set ikke vurderes at være 4,1 million personer, der fulgte med på tv, skyldes, at nogle seere har fulgt med på begge kanaler. Derfor er det reelle tal 3,1 million, så man undgår dobbelttælling, oplyser DR.

Der var tv-dækning i tidsrummet fra klokken 08.00 til 18.30 fra både DR og TV 2.

Et af dagens helt store øjeblikke var, da kong Frederik trådte ud på Christiansborg Slots balkon og for første gang mødte befolkningen som konge.

Da det skete, så lidt over to millioner seere med på tværs af DR og TV 2, viser tal fra analyseinstituttet Nielsen.

28 procent af danskerne over 12 år lyttede med på mindst én af DR's radioudsendelser om tronskiftet i løbet af dagen. Det svarer til 1,4 millioner danskere.

Her var det kanalen P4, der havde flest lyttere, oplyser DR.

Hos teleselskabet 3 kan man også konstatere, at der var mange, der så med hjemmefra.

Netværksdata fra 3 viser nemlig, at der var godt gang i danskernes streaming. Da kongen skulle proklameres for folket, lå datatrafikken 300 procent over samme tidspunkt søndagen forinden.

I 3 kunne man se, at der under kongens tale til folket nærmest ikke blev foretaget opkald, hvorefter tallet steg igen.

Sammenlignet med dronningens nytårstale, hvor hun offentliggjorde sin abdikation, så godt en million danskere mere med søndag. Nytårstalen blev set af sammenlagt lidt over to millioner ifølge tal fra Nielsen.

Her så også lidt flere med på DR end TV 2. Talen blev set af omkring 1,3 millioner på DR, mens 749.000 fulgte med hos TV 2.

Tallene fra Nielsen vidner også om, at et stort antal seere blev hængende, efter at Dronningen havde sagt "Gud bevare Danmark."

Over 1,1 million fulgte med i programmet "Efter Hendes Majestæt Dronningens nytårstale" på DR1, mens 463.000 så "Godt nytår Danmark - efter talen" på TV 2.

/ritzau/

  • Tronskifte: Proklamationen på Christiansborg Slotsplads, Dronningen, Kronprinsen
    Mange havde valgt at trodse kulden og tage turen ind til Christiansborgs Slotsplads søndag for at se de historiske begivenheder. Imens fulgte over tre millioner tv-seere med hjemme fra de varme stuer. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem